Vi opdaterer fra Charlottenlund Travbane løbsdagen igennem

1. løb: Kaley DC med Michael Lønborg var favorit og indfriede forventningerne. Tog spids efter 500 meter og holdt løbet ud. Karla di Damgård med Birger Jørgensen nærmede sig noget i opløbet, men blev ingen trussel for vinderen. På tredjepladsen Kiwi Shadow.
Vindertid 1.13.0a/2000 m

4. løb: Kilimanjaro Face med Adrian Kolgjini var som ventet i en klasse for sig. Tog spids og forsvandt fra feltet på opløbshjørnet til overlegen sejr. Kleopatra S F med Michael Lønborg afsluttede til andenpladsen foran en tapper Kandis CN med Ken Ecce, der sad i dødens undervejs.
Vindertid 1.13.5a/2000 m
7. løb:; Know Your Shadow med Birger Jørgensen sad tidligt i spids og dirigerede slagets gang. Havde Keep Cool Cash med Michael Lønborg udvendigt for sig. I opløbssvinget kom Karma Shadow med Rene Kjær i angreb ude i tredje spor, men den nåede aldrig frem. Know Your Shadow sejrede sikkert foran Kirsten Tinghøj med Jan Dahlgaard, der sad i vinderhullet undervejs, mens Kissingstone Engel med Søren Johansson besatte tredjepladsen.
Vindertid 1.13.7a/2000 m
8. løb: Alt tegnede til sejr til Keen Lady Josselyn med Steen Juul, da feltet svingede ind i opløbet, men overraskende havde hoppen intet svar, da staldkammeraten Karoline Gardenia med Birger Jørgensen kom i angreb – parret havde endda liget i dødens undervejs! Karolina Gardenia sejrede sikkert foran Keen Lady Josselyn, og på en god afslutning fra andet par udvendigt nåede Kimibi Kini med Henrik Lønborg tredjepladsen. Karla Vang med Nicklas Korfitsen sad i vinderhullet undervejs, men varv træt i opløbet.
Vindertid: 1.13.9a/2000 m