Konkurrencen er hård i den amerikanske hurtigklasse, og selv om Get a Wish i nat løb 1.09.6 – så var han sidst over mål.
I forrige start var Get a Wish blevet kørt offensivt og sad i spids i lang tid.
Det blev han træt af og endte uplaceret.
I nat var taktikken anderledes.
Her blev Get a Wish – nu med Todd McCarthy i sulkyen – taget roligt fra start og lå de første 800 meter på en syvendeplads i feltet.
Men da tempoet blev skruet i vejret ind i opløbet, kunne Get a Wish ikke følge med og han sluttede sidst i 1.09.6 efter at have løbet 1.10.0 de sidste 400 meter.

Løbet vandtes meget sikkert af Marcus Melander-trænede Periculum (Muscle Hill) med Scott Zeron, der vandt med 3,25 længder i 1.08.4!
Periculum afsluttede efter 1.06.5/400 m.
Staldkammeraten Aetos Kronos (Bold Eagle) med Dexter Dunn nummer to i 1.08.7, mens Lexus Kody (Archangel) med Yannick Gingras – trænet af Ron Burke blev nummer tre i 1.09.0.
På fjerdepladsen Up Your Deo (Muscle Hill) med Åke Svanstedt i 1.09.1.
Periculum, der for et par siden var i træning i Sverige, hvor den ikke kunne klare sig, fik 82.000 dollars for sejren i nat.