TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fransk toptræner mister sin licens

af | 23. okt 2024 | Nyheder

Efter begæring fra det franske indenrigsministerium har den franske toptræner Charley Mottier fået inddraget sit licens for et halvt år.

Charley Mottier

Det er anden gang inden for et år, at en fransk træner får inddraget sit licens på begæring af Indenrigsministeriet.

I fjor var det galoptræneren Romain le Dren-Doleuze, der mistede sit licens på grund af en narkotikadom, men i Charley Mottiers tilfælde skal det være gentagne tilfælde af overtrædelser af færdselsloven.

Charley Mottier, der har en stald på blot 22 heste, men som alligevel ligger på en 12. plads på trænerlicens i Frankrig, er kendt for at have et heftigt temperament.

Det kostede ham i 2021 en udelukkelse på en måned, da han kaldte officials for ”idioter”.

Charley Mottier, der i maj måned gæstede Lunden og startede Ideal du Rocher i Copenhagen Cup (den blev nummer seks), har fået inddraget sit licens fra den 22. oktober 2024 og til og med den 22. april 2025.

Inddragelsen af hans licens skete altså i går, og betød at to heste fra hans træning, der var startmeldt på Vincennes, blev slettet.