I Norge har den 3-årige Mandrake netop vundet sin tredje sejr i træk og i USA har den 2-årige Diabolic Hill gjort det samme. På Derbyauktionen sælges deres lillebroder Nassir Dust.

Nassir Dust, der er opdrættet af Thomas Lind-Holm, er efter Greenshoe – Crysti Dream og er dermed helbroder til den ubesejrede Mandrake.
Mandrake vandt mandag sin tredje sejr i lige så mange starter.
Det skete på Jalsberg, hvor Mandrake med Magnus T, Gundersen afsluttede efter 1.10.3/500 m og sejrede sikkert i 1.15.9a/2100 m – spillet til 12:10.
Mandrake var fremstillet på Solvalla Yearling Sale 2023, hvor den blev købt tilbage for 1.2 mio. SEK.
En anden helbroder, Longfellow – født i 2021 – blev også købt tilbage, men for 3.1 mio. SEK som åring – den indledte sin løbskarriere i USA, dog uden den store succes og er nu i træning hos Jôrgen Westholm.
Longfellow har rekord 1.10.9 – og har tjent 661.166 SEK.
Og så er der et tredje løbsaktivt afkom efter Crysti Dream – nemlig den 2-årige Diabolic Hill (Muscle Hill) som Thomas Lind-Holm og Jesper Hansen, Stutteri Wynn solgte i Lexington i fjor for 300.000 dollars.
Diabolic Hill har indledt sin karriere med tre sejre på The Meadowlands har tjent 37.500 dollars og har løbet 1.10.8.
Der er næppe tvivl om, at 36 Nassir Dust på Derbyauktionen må være en af auktionens mest interessante heste.
Se katalogsiden på Nassir Dust – klik her