TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu en stor weekend for Michael Lønborg

af | 29. jun 2025 | Nyheder

Sejre i såvel Jydsk 4-årings Grand Prix som Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og i alt 730.250 kroner indkørt i weekenden – Michael Lønborg var igen manden i fokus på en dansk travbane.

Michael Lønborg. Foto Burt Seeger

Inden for de sidste par år har Aarhus-træneren Michael Lønborg etableret sig som Danmarks førende træner.

Han har vundet såvel Dansk Trav Derby samt Dansk Hoppe Derby – det sidste løb i øvrigt de to seneste år, og i denne weekend vandt han de to største løb på hjemmebanen – 4 års Grand Prix for såvel hingste som for hopper.

I weekenden havde Michael Lønborg i alt 14 heste til start på Jydsk Væddeløbsbane.

De hentede tilsammen730.250 kroner i præmier  – eller næsten det samme som Michael Lønborgs stald indkørte i 2022 – da var årstotalen på 757.109 kroner.

Efter det første halvår har Michael Lønborgs stald indkørt 1.802.430 kroner og fortsætter stilen, så runder han sidste års rekordindtjening på 3.756.458 kroner.