Normalt er Ken Ecce fast kusk på Hans Henning Kristoffersens (Kojaks) heste, men havde i går lovet sig væk til anden side. Nu vandt Uhrberg med Bekir HTV – forinden havde Ken Ecce sejret med egentrænede Kardashian.

Bekir H V T (Cash Gamble) med Thomas Uhrberg var en artig overraskelse i aftenens sidste løb, hvor parret sejrede til odds 23,27 i tiden 1.14.3a/2140 m.
Undervejs sad parret i tredje par udvendigt, og indledte et angreb med 600 meter tilbage. Gennem andet og tredje spor rundt i opløbssvinget nærmede Bekir HTV sig førergruppen – ind i opløbet så Northstream Cash med Simon Mitman ud til at gå mod en sikker sejr, men til slut kom kampen til at stå mellem Bekir HTV og Devs D Rex med Gustav Johansson – en kamp Bekir HTV akkurat sejrede i.
Der var 40.000 SEK i førstepræmie i løbet, der samtidig var et kvalifikationsløb til finalen i Summer Meeting Copenhagen på Derbydagen.
I det slagne felt var Incitanus Sotto med Joakim Løvgren, der fejlfrit løb 1.16.7, mens Ken Ecce med Beart var diskvalificeret for galop.
I løbet inden havde Kec Ecce sejret med den 4-årige hoppe, Kardashian (Bird Parker) som han ejer sammen med Content Bureauet ApS.
Kardashian, der startede for tredje gang i år, sejrede i 1.140a/2140 m og fik 50.000 SEK i præmie. Hun har nu startet 14 gange og vundet 3 sejre og tjent 265.500 SEK.
Løbene på Jägersro blev indledt med årets første løb for 2-åringer og vandtes overlegent af hoppen Just On Nova (SJ’s Caviar – Ti Lady Yours S M v. Love You) i 17.6/1640 m.
Hoppen trænes af sin opdrætter og ejer, Stefan Larsson og Stefan Persson sad i sulkyen – der var 40.000 SEK i præmie.