TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskere købte åring med guldrandet afstamning i Harrisburg

af | 5. nov 2024 | Nyheder

Mandag købte Jens Hansen, Panamera Racing hoppen Custom, der er efter Walner og den franske hoppe Goldy Mary for 175.000 dollars på Harrisburg-auktionen.

Custom efter Walner – Goldy Mary. Screendump

Det ligner et godt køb som Jeanette og Jens Glud Hansen sammen med Bertel Maigaard, Costa Stable gjorde mandag, da de sikrede sig hoppen Custom efter Walner og Goldy Mary for 175.000 dollars.

Walner – ja, det giver sig selv, og Goldy Mary er en Ready Cash-hoppe, hvis mor Bloody Mary er efter Coktail Jet – Mara Bourbon.

Fransk Konge-blod!

Goldy Mary 1.11.1 står i det amerikanske katalog opført med en præmiesum på 325.866 dollars – i Frankrig kun med 140.010 Euro, men det er der en god forklaring på.

I sit løbskarriere i Frankrig var Goldy Mary ejet af Ecurie HM Stables, men på grund af store problemer med ejerforholdet blev HM Stables 14 heste, der havde startet i 2021 og i begyndelsen af 2022 diskvalificeret fra alle deres starter – og blandt disse heste var Goldy Mary, der bl.a. havde været nummer to i Gruppe 1-løbet, Criterium Continentale, som Gu d’Heripre vandt og hvor Goldy Mary var foran heste som Go On Boy, Aetos Kronos, Power etc.

I 2022 blev Goldy Mary solgt til Order By Stables og Diamond Creek Farm, der ejer hende nu, og som er opdrættrt af Custom.

-Custom skal blive i USA, hvor hun skal trænes af Jim Oscarsson, oplyser Jeanette Hansen.

Link til katalogside – klik her

Link til auktionsvideo – klik her