Noel Daley-trænede Sig Saur med Andy McCarthy fulgte i nat sejren i Kentucky Futurity op med sejr i Breeders Crown og må nu anses for at være en alvorlig konkurrent til Karl i kampen om titlen som Årets Traver i USA.
-It all comes down to the Breeders Crown!
Og med en Breeders Crown sejr er Muscle Hill-sønnen Sig Saur nu en seriøs kandidat til titlen som Årets Traver i USA.
Sig Saur med Andy McCarthy vandt nattens Breeders Crown for 3-årige hingste/vallakker i hård kamp med T C I (Cantab Hall) med David Miller – begge i 1.08.8.
Det var sæsonens femte sejr i 10 starter for Sig Saur, der med førstepræmien på 300.000 dollars nu har tjent 871.812 dollars.
Udover Breeders Crown-sejren har Sig Saur også vundet storløb som Kentucky Futurity, Dancer Memorial samt Earl Beal Memorial, mens Karl egentlig kun har sejren i The Hambletonian Stake samt en finale en New Jersey Sire Stakes af storløb at henvise til.
Finalen for 3-årige hopper vandtes af Allegiant (Tactical Landing), der trænes af Linda Toscana og han danske Sanne Hansen, som staldpige.
Her var der også 300.000 dollars i førstepræmie.
Allegiant med Scott Zeron sejrede I 1.09.1 foran R Melina (Chapter Seven) med Todd McCarthy i 1.09.3.
Breeders Crown for 4-årige og ældre hingste/vallakker endte i en tæt opløbskamp, hvor Nancy Takters favoritspillede Winner’s Bet (Walner) med Dexter Dunn akkurat klarede sejren hjem foran Marcus Melanders Periculum (Muscle Hill) med Scott Zeron – begge i 1.09.0.
Hos hopperne var det de to heste, der blev efteranmeldt for hver 48.000 dollars,. der gjorde op om sejren, og dermed mere end tjente anmeldelsespengene hjem.
Call me Goo (Googoo Gaagaa) med Åke Svanstedt sejrede sikkert i 1.08.8 og fik 248.000 dollars i præmie, mens staldkammeraten Nelsonbriteagle (Bold Eagle) med Dexter Dunn blev nummer to i 1.09.2 og fik 114.080 dollars.
The Meadowlands havde to store løbsdage, og omsætningerne for fredag og lørdag satte rekord med 7.7 millioner dollars – den gamle rekord var 7.2 millioner dollars.
I 2025 køres Breeders Crown på Woodbine Mohawk I Toronto I Canada.