Det handler om korrekt information til det spillende publikum!
Gennem snart mange år har vi været vant til at der i resultatlisterne er markeret, hvis en hest har galop undervejs. Det kan være en nyttig oplysning for spillerne, men kun hvis galopindslagene har betydet terræntab – ellers er det vel lige meget – og bliver en faktuel forkert oplysning.
Lørdag aften vendte den svenske derbyvinder Conlight Ås tilbage i løbene efter et fravær på fire år. Den blev nummer to efter den overlegne vinder Obi.
Fra start var Conlight Ås med Morten Friis meget hurtig afsted efter startvognen i et forsøg på at tage spidsen fra inderbanens Stand and Deliver med Birger Jørgensen.
Kort efter start tog Conlight Ås et par galoptrin uden at miste fart og fortsatte angrebet på Stand and Deliver.
Efter 100 meter tog den tre-fire galoptrin – igen uden at tabe terræn eller fart – men indvendigt blev der fortsat svaret op, og Morten Friis opgav sit angreb.
Han ville ikke sidde fremme i dødens med Conlight Ås og rundt i første sving trak han den ud i banen, og lod konkurrenterne passere for at lægge sig ind sidst i feltet.
Siden fulgte Morten Friis med Conlight Ås i ryg på den senere vinder, Obi med Mads Henriksen – så længe det nu kunne gå, for Obi var outstanding og vandt overlegent i 1.15.6a/2140 m, mens Conlight Ås var bedst af resten på andenpladsen i 1.16.4ag.
Bemærk det lille ”g” efter tidsnoteringen, der jo indikerer, at hesten har haft galop.
Når en hest galoperer under et løb, er det normalt ensbetydende med, at den får et terræntab, og derfor får sværere ved at opnå en placering.
Men lige nøjagtig i dette tilfælde med Conlight Ås var det jo ikke sådan.
Conlight Ås tabte ikke en meter ved sine galoptrin – den mistede ikke fart – den mistede ikke sin position.
Er det så ikke forkert at anføre ”g” bag præstationen?
Resultatlisterne, der jo danner grundlag for programoplysningerne, er lavet for at give spillerne et vurderingsgrundlag.
Man kan ikke ud af programmet læse, hvor meget terræntab en hest har haft, når den angives at have galoperet undervejs, men generelt må det vel antages, at der er tale om et terræntab – hvorfor ellers notere det?
Men lige i det aktuelle tilfælde med Conlight Ås er det misinformation over for spillerne.
Og det er spillerne, der er det økonomiske grundlag for hestevæddeløbssporten!
Et andet punkt med relation til spillerne, der kan diskuteres, er reglen om prøveløb.
Enten er prøveløb indført for at sikre, at en hest kan volte og løbe banen rundt i trav inden for en given tid og således kan betragtes som startklar, eller også er et prøveløb en test på, om en hest er i form til at deltage i løb med totalisatorspil.
Altså et prøveløb skal kunne give en indikation af hestens formåen.
Jo, prøveløb er til for at sikre at ung hest er startklar, kan volte og trave banen rundt inden for en tidsgrænse.
Men så slutter det også her, for hvad nytte er der i at sende en gammel hest, der ikke har startet længe, ud i et prøveløb, hvor den blot skal præstere en kilometertid, den ikke ville kunne få en præmie på i et Formløb!
Vi skal nok ikke derhen, hvor de er i USA, hvor en hest skal i et prøveløb, hvis det har galoperet en eller to gange (lidt afhængig af bane), men det burde være et krav herhjemme, at en hest, der f.eks. ikke har startet i to måneder, skal gå et prøveløb i en tidsnotering, der er relevant for dens klasse.
I dag kan man bringe en hest til start, der ikke har startet i 364 dage!
Det er urimeligt over for det spillende publikum – uanset hvor mange udtalelser man laver på print eller on air med hestens træner i forbindelse med starten.
De to ting jeg her har belyst, kan måske virke som små og ubetydelige, men de er del af et samlet kompleks, hvor ting som oplysninger om skoinformation, valg af sulky, ændringer af hestens udstyr etc. nok er mere vigtige, men sværere og omkostningstunge at indføre.
Det med at registrere en galop eller ej og indføre skrappere krav i forbindelse med prøveløb kan ordnes med et pennestrøg!