På baggrund af en indberetning via whistleblowerordningen, er den aarhusianske travamatørkusk Kim Madsen idøm t en betinget udelukkelse i to år fra d.d.
Det er anden gang inden for nogle uger, at en indberetning til whistleblowerordningen udmunder i en betinget udelukkelse.
Inden sommerferien idømte Dansk Galop træner Lea Olsen en betinget inddragelse af hendes licens fra den 1. juli med baggrund i trænerens adfærd i relation til ansatte.
Du kan læse om sagen i Dansk Væddeløbskalender – klik her
I dag offentliggør Dansk Hestevæddeløbs Administrationsudvalg resultatet af sin undersøgelse af forhold, der er påpeget i relation til Kim Madsen – det er en sag, der har været mange måneder undervejs og som nu har fundet sin afgørelse ved at Kim Madsens licens inddrages betinget i to år.
Hvis Kim Madsen forsynder sig i relation til de sager, der er behandlet her, vil han blive udelukket fra løb i mindst et år.
Du kan læse hele dommen på dette link – klik her