Den 10 april 1891 stiftedes Det Danske Travselskab og nogle måneder senere afvikledes de første travløb på en nyanlagt bane – den bane vi i dag kender under navnet Charlottenlund Travbane. Kenn Erik Bech, der i en årrække var ansat i Dansk Travsports Centralforbund, har skrevet en række artikler, der fortæller om travbanens historie – en historie der i høj grad også er historien om dansk travsport.

Det Danske Travselskab i Charlottenlund fylder 125 år

Af Kenn Erik Bech

På et hotel i København stiftedes Det Danske Travselskab fredag den 10. april 1891.

Ved denne stiftende generalforsamling for 125 år siden fødtes det nye travselskab i København, mens selve travløbene ude på den nyanlagte bane på Skjoldgårdens jorder i Charlottenlund fik sin debut en god måneds tid senere, nemlig den 24.maj. Her blev der afviklet seks løb.

Forud for den stiftende generalforsamling i 1891 var der opstået en strid mellem hestefolket efter der i København i seks år var afviklet travløb på en græsbane på en lejet grund ved Lyngbyvej. Græsbanen kunne være så blød, at der ved regnvejr kunne observeres, at hestene sank i til op over koderne.

De første regulære organiserede travløb i Danmark, og i Norden, blev afholdt den 6. september 1885 i København på et område overfor Lundehussøen, et område der i dag rummer Ryparkens boligblokke og idrætsanlæg. Denne ”Kjøbenhavns Travbane” lå tæt på den nuværende Ryparkens S-togs station.

Oprør fra Lunden
På foranledning af dyrlæge baron Oluf Eggers havde tre mænd samme år (1885) stiftet “Selskabet til Travsportens Fremme i Danmark”, og af disse tre mænd kender mange i dag stadig det ene navn, I. C. Tvede, som skulle blive det nye travselskab, Det Danske Travselskabs første formand, og hvis mindeløb, der køres den dag i dag.

Uenighederne, der medførte dannelsen af Det Danske Travselskab, gik i korte træk ud på stridighed om, hvilken type travere, der skulle satses på i Danmark. Det var nemlig nogle højst forskellige heste, der startede i de første travløb i 1885, og årene fremover. Der var de danske frederiksborgheste, svenske halvblodsheste, norske koldblodsheste, og ikke mindst, nogle russiske heste af racen kaldet orloff, og disse russiske travheste blev betegnet som de hurtigste af dem alle, – disse blev suppleret med amerikansk afstammede travere på besøg fra Tyskland. Det var da også tilhængere af orlofferne, tillagt import af amerikanske travere, der brød ud fra den gamle forening fra 1885, og startede det nye travselskab samt anlagde banen i Charlottenlund.

Fredag d. 27. marts 1891 underskrev otte mænd et dokument, hvor der for første gang nævnes navnet på det nye selskab, “Det Danske Travselskab”. 30.000 kr. var stillet til rådighed. Ved et nyt møde den 3. april 1891 blev slutseddelen, om køb af 20 tønder land af Skjoldgårdens jorder, underskrevet. Jorden var købt til den stiftende generalforsamling.

De nåede det
Der var travlt i april måned 1891. Hverken bane eller bygninger var der ude på den bare mark ved Skjoldgården. Der blev nedsat et tre mands forretningsudvalg ud af den nye ni-mands store bestyrelse, og hvortil der blev ansat en lønnet sekretær, journalist Hugo Jørgensen. Han fik 600 kr. årligt. Til udarbejdelse af løbsbestemmelser var der ligeledes nedsat et udvalg. Desuden blev der ansat landinspektør, arkitekt, portner, og desuden en træner til “at røre hestene”.

Selskabets kapital tegnedes af de nye medlemmer og enkelte andre interesserede travsportsmænd. Medlemskontingentet var 20 kr. for dem der boede i Københavns Amt, og 10 kr. for dem der boede udenfor amtet – samt for officerer i hæren!

I 1892 antages den første restauratør, og navnet er Frk. Møller fra Skovshoved. En totalisatorforstander blev først antaget i 1893. De løb hvor man officielt fik lov til at spille i totalisator på heste i Danmark for første gang, skulle have været ved nogle væddeløb afholdt ved Eremitagen i 1876, og så derefter de første travløb på Lyngbyvej. Også på Charlottenlund var der totalisatorspil uden at staten overhoved blandede sig! Hvilket slaraffenland.

Først 30. marts 1895 kom den første af en række totalisatorlove, som travsporten gerne have set foruden. Loven i 1895 beordrede en afgift til staten på fem procent, en procent som blev forhøjet ved den næste totalisatorlov, i 1912. Og siden er denne lov jo blevet  ændret, og afgiftsprocenten forhøjet, adskillige gange!

 Travsporten fremmes i hele landet
Selv om ikke alle bygninger var der, blev åbningsdagen den 24. maj et tilløbsstykke. De to flotte tårne, der stadig pryder banen, tog imod de mange gæster, tårne, der stammede fra verdensudstillingen i København i 1889. 10.000 københavnere mødte frem, de velhavende havde sikret sig en tribuneplads for tre eller fire kroner, mens en ståplads ved indgangen kunne erhverves for 50 øre. Da løbene sluttede klokken 19 blev omsætningen opgjort til flotte 22.000 kr. – og uden at staten snuppede nogle af pengene. Det var dengang i 1891.

Travselskabet i Charlottenlund har i tidens løb haft sine økonomiske problemer, og de økonomiske forhold blev allerede i de første år betegnet som alt andet end gode. Selv om der var et driftsoverskud på 17.000 i 1892 manglede der alligevel likvide midler og medlemmerne måtte tegne et tillægslån. I 1898 måtte der afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen var optagelse af et lån.

Men der var også idealistiske tanker hos travpionererne for at fremme travsporten overalt i landet, disse kostede også noget.  Man afholdt hesteskuer og hjalp landboforeninger rundt i landet med at arrangere løb. I Odense for eksempel. Her blev der afholdt løb den 11. og 12. juli i 1891. I det hele taget prøvede selskabet at forankre travet vidt og bredt ud i hele samfundet.

Senere hjalp selskabet i Charlottenlund med oprettelsen af baner på Amager og i Århus. Fordelen med den nye bane på Amager var blandt andet, at man kunne øge travsæsonens længde i København. Hidtil havde man i Charlottenlund kørt fra maj til september, nogle gange med to løbsdage om ugen. Nu kunne man få april og oktober med. Trænerne valgte hvilken bane de ville have som base. Frem i tiden efter 2. verdenskrig kørte Lunden januar, februar, maj, juli samt september-oktober, – Amager de øvrige seks måneder. Banen i Amager blev så langt senere ikke kun en partner og kollega, men en konkurrent og en travkrig brød løs i København. Men det er en helt anden historie.

Import fra USA
Det Danske Travselskab var ikke kun arrangør af løbene i Lunden. Man var samtidig avlscenter for den gryende danske travopdræt, hvilket især i årene op til 1. verdenskrig medførte, at selskabet importerede en masse heste fra USA. Der blev afviklet det første såkaldte avlsløb, “Dansk To-årsløb” i 1895, var det første, og selskabets allestedsnærværende sekretær Hugo Jørgensen udsender det første “Traverkalender for Danmark” fra sit kontor i Rømersgade 7 på Nørrebro, et kontor der i 1905 flyttede til Ahlefeldtgade 16.

Der blev ansat trænere, mest fra udlandet, og allerede det fjerde år efter banens oprettelse var der 17 trænere og 100 heste.  Travsporten blomstrede lidt op omkring og især efter århundredeskiftet, og det gik fremad, også økonomisk.  I år 1900 kom der levende musik på banen ved hver løbsdag. Georg Lumbye og dirigenten fra Hotel d’Angleterres Palmehave, Julian Olsen, sørgede med elegance for at der var stil over det. 10-årsjubilæet blev fejret i højt humør, medlemmerne fik mange varme og lune retter ved festen, og efterfølgende blev der danset.

Trods de forberede tider efter den hårde opstart blev der alligevel jublet ekstra højt, da der pludselig kom en rigtig stor pengegevinst til selskabet.

Musikken spiller – Gå med i Lunden
Det var i 1907, hvor travselskabet vandt den store gevinst i Klasselotteriet.  Beløbet lød på 180.000 kr.  Dette beløb blev ikke kun brugt til at forbedre selskabet økonomiske situation.  Der blev givet pæne beløb til velgørenhed og der var gode gratialer til alle ansatte ved banen. Desuden blev der købt en avlshingst og ni hopper, heraf havde syv af dem havde føl ved siden.

I 1910 kommer der en ny formand efter Tvedes død. Det bliver oberst Baron Wedell-Wedellsborg. I den nye restaurant spiller Julian Olsens orkester stadig om aftenen efter løbene, man spiste godt, men det var dog ikke – endnu – tilladt at danse. Helt frem til 1940 var der som regel levende musik i Lunden på løbsdagene.

1912 blev et godt år for selskabet og banen. Et nyt banelegeme bliver anlagt, og en ny grundmuret tribune kom til samt en musiktribune. Rekordsystemet hos hestene skulle endelig i den kommende sæson afløses af det nuværende præmiesumssystem.  Desuden blev sekretær Hugo Jørgensens søn, Helge Marks-Jørgensen, ansat som undersekretær, et makkerpar, far og søn, der i de kommende år står i travmagtens centrum.

I 25 års jubilæumsåret 1916, bliver der for første gang brugt stenmel på et nyt banelegeme, og nye stalde samt nogle administrationsbygninger stod færdigt. Jubilæet blev fejret med maner. Stilfuld middag om aftenen ude i byen på et af de finere hoteller, hvor repræsentanter for både hoffet og staten indfandt sig. Fejret blev der også på banen den 14. maj. Banen blev illumineret med et stor fyrværkeri – efter løbene, hvor der også var middag for medlemmerne i banens restauration. Selve jubilæumsløbet blev vundet af championtræner Koster med derbyvinderen Elegant Bai.

Bygningerne fra 1891 blev i 1918 fuldendt med en ny tribune. Hele anlægget med bygningerne blev betegnet som præget lidt tilfældigt, men “overalt med en primitiv helhed og en duft af gammeldags hygge”.

Fremme i 1924 bliver Johs. Ulrich ny formand efter afdøde Wedell-Wedellborg. Trods den generelle krise i samfundet i 30’erne betegnes tiden efter 30-års jubilæet, og frem til 50-årsjubilæet, som en god og stabil periode i DTS-historien.  Økonomien havde det svært lige efter krigen, gullaschbaronerne tid var forbi, og ligeledes i begyndelsen af trediverne. På det sportslige område var de danske heste de bedste. Omkring 1940 gik det dog sportsligt tilbage med de bedste danske heste i forhold til naboerne i Sverige.

I slutningen af 20’erne diskuteres om man skulle købe ejendommen Skjoldhøj ud mod Strandvejen, og dermed få en direkte indkørsel fra netop Strandvejen. Det blev aldrig til noget, i dag lyder det ellers, som om det havde været en god ide. Banen blev allerede den gang “spærret inde” med de nybyggede villaer, der kom til.

Næste artikel bringes torsdag