Overtro er noget bøvl. Vi skal holde op med at tro på, at det gør en forskel, at vi har blå sokker på…

“Nå, gad vide hvad den har heddet før”, undrer doktor G, mens han piller ved den flap, der dækker over det oprindelige navn i Just Hans’ hestepas.

Det spørgsmål må jeg melde pas på.

 Just Hans blev vel købt og omdøbt som plag.

Doktor G har mange forslag til et helt nyt navn – Jacob Greve, Julemanden, Jolly Cola…men selvfølgelig laver man ikke om på et navn, når hesten allerede er skrevet ind i travhistorien som Just Hans.

Jeg kan kun komme i tanke om et eksempel. Golden Radio. Det var Danmarks bedste unghest, som så blev omdøbt for at promovere sporten sammen med Danmarks Radio.

Og det irriterer mig, at jeg ikke kan komme i tanke om, hvad det var, den hed, da den var rigtig god…jeg har spekuleret et par dage nu.

Heldigvis kan Google hjælpe min hukommelse (det er bare lidt lunkent at være nødt til at google…) Den hed Gold is Perfect, men blev adopteret af et formiddagsprogram, der hed Strax, fordi værten Morten Resen ville skabe en folkehest magen til Tarok.

Det blev desværre et folkeligt flop, fordi Golden Radio ikke var nær så overlegen, som Gold Is Perfect havde været.

Og det er selvfølgelig ikke på grund af navnet, at en hest begynder at tabe…men i en overtroisk sport kan man jo ikke helt udelukke, at der måske var lidt dårlig karma i det der radioshow. Vi ved jo alle, hvor meget skade et nyt fortøj kan gør på resultaterne.

Der findes rigtig mange fortøj, pandebånd, selepuder og briller, der kun er brugt i en eneste start. Vi er også mange, der aldrig i livet vil klippe en hest på en løbsdag. Jeg aner ikke hvorfor. Det er bare sådan.

I mange år troede jeg heller ikke, at det kunne lade sig gøre at have hest til start, hvis jeg ikke havde min Moni Maker-t-shirt på. Keep On Party vandt hoppederby, fordi jeg havde den trøje på. Den begyndte til sidst at smuldre, så jeg var nødt til at lægge det held på hylden.

Nu tror jeg på Marabou, bønner, nyvasket hår, Bo Williams hvide bandager og selvfølgelig min lykketrold, som jeg fik i en sidste fødselsdagsgave af Axel, som sammen med konen Sonja passede på Stald Saltums ejendom i 60 år.

 Lykketrolden flyttede ind i bilen, da Axel døde. Nu står den ved rattet og passer på mig og hestene.

Jeg har også hørt om folk, der hellere bliver hjemme, hvis de har afkom til start i store løb. Fordi det er gået i galop, hvis de har vovet at være på plads for at se hesten.

Der er også folk, der bliver hjemme, når de har hest til start i helt almindelige løb. Eller folk, der slet ikke ser løbet.

 Fordi tænk nu hvis…og der var jo engang, hvor det gik skidt…og det var nok fordi, at jeg ikke stod på præcis den plads, hvor jeg plejede at stå… På den måde snyder vi os selv for nogle store oplevelser.

Overtro er noget bøvl. Vi skal holde op med at tro på, at det gør en forskel, at vi har blå sokker på… Eller at hesten kun vinder, hvis vi roer fem kilometer på romaskinen inden start (ja ja, så dum er det nok kun mig, der er…jeg kom til at ro fem kilometer for at få tiden foran TV til at gå, inden Eros Zola debuterede på Vincennes. Han vandt overlegent. Siden hang jeg jo så på den tur i romaskinen, når Eros Zola skulle starte i Frankrig. Jeg kom i god form.)

Nå, det var meningen, at jeg ville skrive om tankerne bag de navne, jeg har givet mine egne heste. Jacobe er for eksempel opkaldt efter heltinden i Henrik Pontoppidans bog Lykke-Per, men stavet med c i stedet for k, for så tror både smeden og dyrlægen, at det er dem, jeg har navngivet hesten efter…mens Aparte fik sit navn, fordi hun var noget bagvendt som føl.

Clumsy var så mislykket, at dyrlægen kom til at sige klumpe, og så gav det navn sig selv, mens Gulddreng var min prins, svaret på alle mine drømme og ikke opkaldt efter den syngende popdreng i pels og solbriller, som jeg slet ikke havde styr på.

 Siden er jeg dog blevet begejstret for den menneskelige Malte Elbert, nærmest stolt over at have en hest, der hedder det samme som ham. Det var i øvrigt ikke mig, men min dengang terminalt syge absolutte yndlingskollega, der fik det sidste ord i det navnevalg. Han sagde Gulddreng. Og så blev det sådan.

Nå ja og Expelliarmus er selvfølgelig opkaldt efter tryllestavsformularen i Harry Potter. For at trylle lidt magi ind i mit opdræt, men den slags hokus pokus er der altså ikke meget held ved.

“Flid er heldets moder” lyder et ordsprog. Er dovenskab mon så uheldets far?

Og kan man trække de tanker længere ud og spekulere over, om livsglæde er håbets datter og livslede er søn af håbløsheden?

Til den gode side så er det i følge sociolog Rikke Østergård videnskabeligt bevist, at smil smitter.

Jeg bor lige her, hvor alverdens turister kommer og fylder det hele, så jeg plejer at surmule mig gennem sommerferien, men i år har jeg prøvet en “Smil. Smil for satan-kampagne” og det virker.

Turisterne smiler tilbage og ser faktisk flinke ud.

Og jeg bliver også helt glad.

Redaktionens anmærkning: Just Hans var oprindeligt døbt Isaac.