TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amazing Dynamite var suveræn

af | Nyheder

Amazing Dynamite med Ken Ecce i sulkyen blev aftenens eneste danske vinder på Jägersro, hvor den vandt et stayerløb suverænt.

Amazing Dynamite med Ken Ecce var en sikker vinder. Foto Kanal 75

Efter en fin rejse i andet/tredje par udvendigt kunne Amazing Dynamite (Great Challenger) tage en suveræn sejr i Hästägereforeningens Styrkeprøve over 3140 m og med en førstepræmie på 70.000 SEK.

Løbet blev afviklet i behersket tempo – den mellemste kilometer blev således kørt efter 1.20!

Løbets storfavorit Bullyoung med Robert Bergh galoperede sine chancer bort, og så var vejen banet for Amazing Dynamite, der efter at have tilbagelagt den sidste kilometer i omkring 1.13.5 kunne skære målstregen i 1.15.7/3180 –  længder foran Condor Motion med Hans Crebas.

Rocky Egedal med Joakim Løvgren var med i fremstødet som Ken Ecce startede på sidste langside, men kunne ikke fuldføre og endte på en sjetteplads i 1.16.5/3180 – præmie 5.000 SEK.

Inden for V86-spillet havde en Ecce også en god chance med Hans Henning Kristoffersen-trænede Zorn Brik.

Fra start forsøgte Ecce at køre mod spids, men fik svar af Lutfi Kolgjini bag Stronghold. Ecce trak sig efter 400 meter, men da Kolgjini så pullede op i spids, sendte Ecce Zorn Brick afsted igen, og fik spidsen efter 600 meters kørsel.

Men ikke længe. Kolgjini kom tilbage md Stronghold og overtog igen føringen.

Bastian T med Jeppe Juel, der havde startspor 10, var kommet til at sidde fint til i andet par udvendigt, og var med i angreb sammen med Twist and Shot med Christoffer Eriksson rundt i opløbssvinget.

Foran så det ud til at R K King med Veijo Heiskanen var på vej mod sejren, men 150 meter fra mål galoperede den pludselig.

Ken Ecce sad en overgang fast bag en træt Strong hold, men kom ud ind på lige bane.

Twist and Shout vinder foran Bastian T

Foran var det ny Twist and Shit og Bastian T, der kæmpede om sejren. Bastian T med Jeppe Juel kunne dog ikke knække konkurrenten, der sejrede i 1.13.7a/2140 m foran Bastian T i 1.13.8 – præmie 30.000 SEK, mens Zorn Brick kort før mål måtte se tredjepladsen glide sig af hænde. Den blev nummer fire i 1.14.1 – præmie 8.500 SEK.

Jeppe Juel havde forinden også været nummer to med Clays Neergaard, der afsluttede fint, men som ikke kunne fange førende M T Multo Bene (Joke Face) med Lutfi Kolgjini, der sejrede i 1.15.4/2140 m volte, mens Clay Neergaard noteredes for 1.15.5 – præmie 15.000 SEK.

Også Steen Juul fik en andenplads med hjem. Det gjorde han med Peakadilly i et 3-årsløb, hvor parret blev nummer to i 1.14.1a/2140 m – præmie 25.000 SEK.

Anders F. Jensen var på plads med Apapmand, der startede i V86-7.

Længe lå parret blandt de sidste i feltet, men en god afslutning – der kom til at foregå i fjerde/femte spor opløbssvinget rundt -. Nåede Apapmand en fjerdeplads i 1.12.4a/2140 m – præmie 9.100 SEK