TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Zoogin død i Rusland

af | 11. jun 2020 | Nyheder

En af svensk travsports mest populære heste, Zoogin er død i Rusland, 30 år gammel.

Zoogin med Åke Svanstedt. Foto Kanal 75

På banerne var Zoogin en vinder – trænet og kørt af Åke Svanstedt.

I 96 starter vandt han 51 sejre og tjente 25.3 millioner SEK.

Zoogin og Svanstedt tog godt for sig af retterne i storløbene rundt om i Norden – parret vandt således Finlandia Ajo, Oslo Grad Prix og Copenhagen Cup og i Sverige blev det til sejre i Åbergs Memorial, Jubileumspokalen, Svenskt Trav Kriterium etc.

Men i avlen blev Zoogin ikke en vinder.

Hans bedste afkom blev Sobel Alex, der satte rekord 1.13.0 og tjente 1.39 mio. SEK.

Zoogin fik i alt 221 svenskregistrerede afkom, der tilsammen tjente 26.4 mio. SEK

Herhjemme er der registreret 13 Zoogin-afkom med Lis Dalimo 1.14.1 – 362.109 kr. som den mest vindende.

I 2013 blev Zoogin solgt til Rusland, hvor han – ifølge sulkysport.se – nu er død, 30 år gammel.