Aalborg-træneren Marc Bæk Nielsen har været i fokus i denne uge – i torsdags med sin kritik af DH Sport – og fredag fordi han sendte tre vindere ud i Aalborg.
Jo, Marc Bæk Nielsen rammer overskrifterne i denne tid – fredag startede han seks heste – de tre vandt!
Selv sad han bag Mainz (International Moni, der kunne gå udvendigt på Luksus GK med Torben Kristensen og afgøre kort med sikkert til sejr i 1.17.3a/2140 m.
Mainz har Odette Vang som mor, og er dermed lillebroder til den gode Dortmund (Timoko) 1.12.3 – 819.330 kr. m.fl.

Marc Bæk Nielsen har virkelig fået gang i stalden efter Peter Tindbæk og Karsten Lillebæk flyttede deres heste til ham.
De to andre Marc Bæk-vindere er ejet af dem og det er to nye heste, der begge vandt på besnærende vis,
4-årige Muzan Kibutsuji (Father Patrick) er netop indkøb fra Sverige, og debuterede for sin nye ejer og træner-konstellation med en sikker sejr for Jeppe Juel i 1.13.5a/1609 foran Enforalle P med Rene Kjær, der sad i ryg undervejs, mens Koogoo Gaagaa med Knud Mønster, der fik sen angrebsplads, akkurat nåede tredjepladsen.

Jeppe Juel sad også bag den anden vinder, debutanten Fortheloveofmoney, der sejrede efter behag i 1.17.7/2140 m.
Fortheloveofmoney, der gjorde et virkelig tiltalende indtryk, har pacerhingsten Hayden Hanover som far, mens moderen er Radiant One (Credit Winner) – hun har tidligere leveret kapable heste som Global Embargo (Broadway Hall) 1.11.8am – 863.200 SEK og Global Solidarity (Muscle Hill) 1.12.5ak – 614.776 SEK.
Med fredagens tre sejre har Marc Bæk Nielsen-stalden nu hentet 28 sejre i 202 starter og indkørt 715.065 kroner.
I fjor blev det til 39 sejre i 270 starter og 1.033.179 kroner i indkørte præmier.
