”De sidste skal blive de første ” er der et gammelt ordsprog der siger, og hvis det holder stik i aften i Aalborg, så indfrier favoritterne forventningerne.
I Aalborg Store Pris er der lodtrækning om startpladserne – det er ikke som i Jydsk 4-års Grand Prix eller som i Dansk Trav Derby, hvor de bedste heste fra kvalifikationsløbene tilgodeses ved at kunne vælge de bedste startpladser.
Nu er der jo godt nok ingen kvalifikationsløb i Aalborg, så her er det Fru Fortuna, der fordeler startpladserne og hun har i år sørget for, at der er ekstra spænding ud fra den startopstilling, der blev resultatet.

Havde nu Jan Friis-trænede Lee Marvin med Birger Jørgensen fået startspor f.eks. som nummer fire og Magnus Ladegaards Ludvig Cash udvendigt for denne – ja, så havde vi højst sandsynligt set et løb, hvor Lee Marvin sad i spids og Ludvig Cash udvendigt, og den af dem der var stærkest i opløbet ville vinde.
Nu er de begge havnet i anden række bag startvognen – Lee Marvin som nummer 10 og Ludvig Cash som nummer 11.
Det gør løbet mere åbent end det ville have været med duoen i første startrække.
Men selv om Lee Marvin og Ludvig Cash, der kommer fra hhv. en anden- og en tredjeplads i Dansk Trav Derby, har trukket anden startrække, så er de alligevel favoritter hos Bet25 Sport, hvor Lee Marvin står til 3,50 og Ludvig Cash til 3,95.
Peter Rudbecks 6 Lonesomerider med Jan Dahlgaard er tredjefavorit til odds 4,25 – derefter er der 8 gange pengene på såvel 3 Lookerbie Diamond med Flemming Jensen og 8 Look Like Gaagaa med Kristian Malmin.

Hvis man vil satse på en overraskelse, så er 2 Labour Spring med Knud Mønster et bud og den står til 50 gange pengene.
I fjor vandt Labour Spring Jydsk 3-årings Grand Prix og den har ikke levet op til den præstation siden, men den har heller ikke haft så fin en udgangsposition, som det er tilfældet i dag!
Du finder Bet25 Sports fastodds på dette link – klik her
Løbsdagens mest oplagte vinder er 2 Just Hans med Flemming Jensen, der er til start i 6. løb, hvor den bl.a. møder staldkammeraten Demon med Birger Jørgensen, der for første gang starter for KMK Advisory, der købte den for nogle måneder siden.
Store Pris-dagen – eller rettelig aftenen indledes klokken 18.00 – men i lighed med tidligere år er der ikke Nordisk V65-spil til løbsdagen.
Norge har trukket sig og arrangerer selv en løbsdag lørdag aften på Forus og har derfor ikke spil til Aalborg i aften!
På Bet25 er tipseksperterne Rabjerg, Kjær og Nilsson klar med deres tips til lørdagens løb – både V85 på Färjestad og V5/v4 i Aalborg – klik her
