TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V85: Bet25-spiller vandt næsten ¾ million

af | 10. jan 2026 | Nyheder

Storfavoritten High on Pepper, der var afkrydset på 80% blev målfotoslået af Karat River i 4. afdeling, og sammen med et par overraskelser betød det at gevinsten for 8 rigtige blev på 670.483 kroner.

Der var mere end 200 systemer, der ramte otte rigtige i lørdagens V85-spil på Romme og blandt disse var et danske system spillet hos Bet25 – et system, der var opbygget med en ugarderet afdeling og altså havde fanget at Karat River med Stefan Persson kunne slå High on Pepper med Jorma Kontio.

Udvendige Karat River når akkurat forbi storfavoritten High on Pepper

Det vindende danske system, der havde kostet mere end 1.400 kroner, indeholdt udover 8 rigtige også 20 rækker med 7 rigtige, 160 rækker med 6 rigtige og 662 rækker med 5 rigtige og vandt i alt 727.937 kroner.

Udover gevinsten for otte rigtige på 670.483 kroner, så gav syv rigtige 1.662 kroner, 6 rigtige 81 kroner og fem rigtige 17 kroner.

Dagens topscorer hos ATG var et system spillet i Blekinge, der ramte otte rigtige ikke færre end 19 gange og med følgepræmier vinder 14.3 millioner SEK.

Kombinationen i V85-spillet bkev:

2-3-2-7-1-5-10-2.

Den samlede omsætning i danske kroner blev på 121.902.158 kroner!