Doping og Holger Ehlert, der er travtræner i Italien er to ting, der tilsyneladende er uløseligt forbundet – nu er der to nye positive dopingfund på hans heste.

Det er ikke længe siden, at det italienske centralforbund (Unire) kunne oplyse, at Bleff Dipa, der trænes af Holger Ehlert – og i øvrigt ejes af fransk travsports Præsident, Jean Pierre Barjon – testede positiv for kortisonemidlet Dexamethasone.
Nu melder Unire om to nye dopingsager med Holger Ehlert heste – den 3-årige hoppe, Gimondi (Maharajah) og den 7-årige Caronte Trebi (Nad Al Sheba) – begge positive med Dexamethasone.
Gimondi testedes efter sejr på Follonica i 1.15.0/2220 m , hvor hun vandt til odds 1,36!
Anderledes var Caronte Trebi uplaceret i et løb i Modena.
Hestene er udelukket en måned – hvad der sker med Ehlert er endnu ikke kendt.