TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Trives på Leangen

af | 21. nov 2017 | Nyheder

Den 4-årige danskfødte Boston Vincent har nu startet tre gange på den norske bane, Leangen og vundet hver gang.

Boston Vincent (Pearsall Hanover) slog atter til, da den mandag aften startede i et ungdomsløb på Leangen med erfarne Amanda Robertsen i sulkyen.

Parret var i spids fra start til mål og Boston Vincent sejrede i 1.18.4/2140 m – præmie 24.000 NOK.

Det var fjerde gang Boston Vincent startede efter salget til Norge, og tredje sejr.

Alle sejre er blevet vundet på Leangen.

De fire starter har i alt givet en indtjening på 66.000 NOK og med mandagens sejr rundede Boston Vincent 100.000 NOK i indkørte præmier.

Han har nu indløbet 116.111 NOK i karrierens 28 starter.

23-årige Amanda Robertsen vandt sin sæsonsejr nummer 20 og sin unge alder til trods, har hun allerede vundet 106 sejre.