TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsport i Danmark for 50 år siden (12)

af | 1. dec 2024 | Nyheder

Kenn Erik Bech fortsætter sin artikelserie med forskellige nedslag om hvad der skete i 1974 i Dansk Travsport – Kilde: Traver – Kalender for Danmark

Af Kenn Erik Bech

I 1974 indledte Tarok en løbskarriere, der skulle blive legendarisk. Her med sin ejer og opdrætter Karl Laursen. Foto Burt Seeger

I Skive er der gang i løbene lørdag den 28.september, og kun et af løbene vindes af en professionel træner, resten af sejrene fordeles mellem banens dygtige kuske med amatørlicens.

Aksel Laursen tager sig, selvfølgelig, af to-årsløbet med Tarok.

Dog kun en kneben sejr foran Tella Vixi med Karsten Andersen. Samme Laursen vinder også med Saturn.

Ellers sejrer Ove Christensen fra Stutteri Meldgård to gange, desuden førstepladser til Jørgen Lohmann, Jens Ole Mortensen og Chr. Thomsen. Karsten Andersen står for den enlige sejr hos de professionelle trænere.

*

Så er vi på Sydhavsøerne, og her køres banens 4-års Mesterskab, og den vindes med mange mange meter af suveræne Rex Trolle/Harald Lund langt foran Børge M. Rasmussen med Royal Banner. Endelig er Jens Arne, med efternavnet Hansen, på sejrskurs i dagens sidste løb med Jesper Sporup.

*

Den sidste søndag i september måned kører Lunden Koster Memorial, og efter fire indledende afdelinger bliver finalen vundet af Søren Nordins stjerne, kæmpefavoritten Scott Eden. Igen en andenplads til Royal C og Jørgen Olsen der rigtig samler på andenpladser.

Royal C nummer to i Derbyprøve, nummer to i Derby, nummer to i Aalborgs Store Pris og også nummer to i Kosters indledende afdeling.

*

Den 1.oktober må de 2-årige heste starte sammen med de ældre heste, og det benytter T-hestene i den grad sig af ved løbene i Aalborg netop tirsdag den 1.oktober 1974.

Dagens tre første løb vindes alle af en 2-åring T-hest i kamp med ældre heste: Titan C/Chresten Kristensen – Trunte/ Finn Larsen og The Great Banner/Jens Ferløv.

*

Endelig slutter vi dette 12.afsnit af den nostalgiske serie fra 1974 med at bevæge os til Odense som kører – og rider – ni væddeløb lørdag den 5.oktober med ”Fyns 2-års Grand Prix” som hovedattraktion.

Vinder er Norsk-ejede Torpedo med træner Thorkild Hansen, og han vinder endnu en sejr på dagen, der er med hesten Termit Valentine.

Ellers er det en kæmpe succesdag for Ole Petter-stalden, der vinder fire sejre.

Tre af dem er med Ole Petter selv som kusk.

Ole Petter havde en stor sæson på Fyens Væddeløbsbane i 19784 - her efter sejr med Tanja Dirt. Foto Mogens Foxil
Ole Petter havcde en stor sæson i 1974 på Fyens Væddeløbsbane. Her efter sejr med Tanja Dirt. Foto Mogens Foxil