TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tophopper mødes i Billund

af | 26. maj 2021 | Nyheder

Flere af derbyårgangens tophopper mødes i eftermiddag på Billund Trav i 4. løb, hvor også den svenske Maroma Wibb er til start.

Efter afbud fra baneprogrammets favorit, I Want it All kommer 11 heste til start i Wow Parks 4 års Hoppeløb på Billund Trav – et løb udskrevet over 1900 meter auto og med en førstepræmie på 15.000 kroner.

Der er sæsondebut for Morten Juul-trænede 1 Frontrunner Shadow (Farifant) med Birger Jørgensen, der i fjor vandt Grand Circle 3 års Championat, en Hoppe Kriterium-prøve samt var nummer tre i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix.

Birger Jørgensen havde også haft en anden tophest at køre i feltet, nemlig Lars Marcussens svenske 9 Maroma Wibb (Maharajah), der nu får Michael Lønborg i sulkyen.

Det er et åbent løb, der i øvrigt indgår som 4. afdeling i V4-spillet og 2. afdeling i V5-spillet.

Vi har lidt fidus til 8 Fighter KK (Ens Snapshot, der køres af Rene Kjær og trænes af Tom Kirkegaard.

Baneprogrammet til Billund kan downloades på dette link – klik her