TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To gange hattrick på Bornholm

af | 21. maj 2024 | Nyheder

Opdrætterne Kenn Strøby og Elna Olsen samt kusken Martin Sjøholm Jensen stod hver for deres hattrick ved løbene på Bornholms Brand Park.

Ka’Li Baunely med Martin Sjøholm Jensen. Foto Torben Ager

Kenn Strøby og Elna Olsen opdrætter Baunely-hestene og de ejer og træner fortsat de to helsøskende Ina Baunely og debutanten Ka’Li Baunely, som Martin Sjøholm Jensen kørte til sejr 2. Pinsedag på Bornholms Brand Park.

Ina Baunely vandt 1. løb i 1.18.1a/1600 m, mens Ka’li Baunely indledte sin løbskarriere med sikker sejr i 1.21.4/1820 m

Ina Baunely og Ka’Li Baunely er begge efter Winner’s Wine – Perfect Designa v. Revenue.

Senere på dagen sejrede endnu et opdrættet fra Kenn Strøby og Elna Olsen, nemlig Baltic Baunely (Deliberate Speed) med Mads Mogensen i 1.19.0/2180 m – Baltic Baunely ejes af Stald Olsen og trænes af Tom Olsen.

Udover de to sejre med Ina Baunely og Ka’Li Baunely vandt Martin Sjøholm Jensen også med Familien Markers Frygtløs (From Above US), der trænes af Annette Jensen.

Dermed er Martin Sjøholm Jensen kommet fint i gang med sæsonen – det er nu blevet til 5 sejre i 28 starter.

I hele 2023 blev det til 8 sejre i 122 starter.