Michael Juul Nielsen, hesteejer og amatørkusk påpeger i dette indlæg til Talerstolen at det er alfa og omega for dansk travsports udvikling af væddeløbspræmierne bliver større.
Der florerer to myter i dansk travsport i dag.
- Det går godt
- Præmiernes størrelse betyder ingenting
Begge er forkerte – og farlige.
Kan man ikke identificer og beskrive sportens problemer korrekt, så kan man naturligvis heller ikke løse udfordringerne.
Det går ikke bedre, for antallet af kunder som siver fra sporten er større end antallet af nye som begynder. Travsportens krise har ikke været mere alvorlig i 20 år på trods af, at vi befinder os på toppen af en højkonjunktur.
Nogen bruger antallet af fødte heste til at fortælle at udviklingen er vendt. Det er korrekt at udviklingen er vendt for en periode på 2 max 3 år.
Men det er min påstand at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af fødte heste og den generelle samfundskonjunktur.
Vi befinder os pt. i en højkonjunktur, og når denne vender og næste krise kommer vil antallet af fødte føl igen falde.
Nøjagtig som det gjorde i 2009-2011 efter finanskrisen, som det gjorde i 2002-2004 efter IT-boblen og som i 90’erne efter det som økonomer kalder den lange krise.
Grunden til det vedvarende fald igennem mere end 20 år skal findes i myte nummer 2.
Der har desværre bredt sig en fortælling i travsporten, at præmierne ikke betyder noget.
I 1983 var førstepræmien på Lunden 5.500,- kroner i ordinære løb.
I dag er de på 8.500,- kroner.
I samme periode er prisindekset steget med 240%.
Jeg vil påstå, at udgifterne relateret til hestehold er steget mere, måske op mod 300% på grund af øget fokus på hestevelfærd.
I samme periode er antallet af fødte heste faldet med over 300%.
For hesteejere med heste i a-træning er det økonomien i forhold til de oplevelser man får, der er en begrænsede faktor. Og ser vi på de sidste 20-30 år er:
Der bliver tit sammenlignet med andre hobbyer f.eks. rideheste – og fortalt at alle hobbyer koster penge. Forskellen på andre hobbyer, som f.eks. rideheste i forhold til at have en hest i A-træning, er at du selv rider hesten og får glæden derved.
At have en hest i A-træning er i høj grad knyttet op på spændingen ved at kunne vinde og et økonomisk lotteri knyttet dertil.
Leg med tanken om at sporten ingen pengepræmier havde og fortæl mig hvad dette ville betyde for antallet af heste?
En halvering eller endnu færre?
Alle ved hvor travsporten går bedst, og vi sammenligner tit Danmark med Sverige og Frankrig.
Forskellen mellem disse 3 lande er, at når en dansk hesteejer ligger 100 kroner får han 15 kroner retur i lotteriet, en svensk får 25 kroner retur, hvorimod en fransk får 90 kroner retur.
Så i Danmark skal du være 6 gange så dygtig som gennemsnittet for at skabe balance, hvorimod du i Frankrig kun skal være 11-12% dygtigere end gennemsnittet.
Derfor er den professionelle sport mest presset og på vej til at dø i Danmark.
Antallet af trænere som kan leve af sporten er historisk lav.
For b-trænerne er der to begrænsende faktorer.
Den ene er tid, den anden er penge.
Men tag udgangspunkt i dig selv eller en amatør du kender, og forestil dig, at det beløb som du eller han kørte ind i 2019 var dobbelt så stort.
Hvad ville det betyde for antallet af heste?
Ville det betyde 1,2 gange eller 1,5 gange eller måske 2 gange så mange heste i b-træning?
Med sammenligningen mellem Danmark, Sverige og Frankrig samt tankeeksperimentet i erindring, kom så ikke og sig at præmierne ikke betyder noget.
Sandheden er at præmier betyder alt og er løsningen for sporten!
Med venlig hilsen
Michael Juul Nielsen.