TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bornholm: Mads vandt fem ud af ni løb

af | 6. jun 2026 | Nyheder

Det er en god ide at spille på en kusk med fornavnet Mads og efternavnene Mogensen eller Petersen i de bornholmske travløb

I fredagens ni løb på Bornholms Brand Park vandt ”Mads” ikke færre end fem af løbene.

De fordelte sig med tre sejre til Mads Petersen og to sejre til Mads K. Mogensen.

Cerosso var en af Mads Petersens tre vinderheste. Foto Torben Ager

At baens ubestridte champion, Mads Petersen tegnede sig for tre sejre var ikke overraskende.

Han havde syv køreture på dagen og fire af dem var spillet til under 2 gange pengene!

Højeste odds en hest som Mads Petersen kørte stod til 56:10, men den sluttede så også uplaceret.

Det blev til sejre med Cerosso 26:10, Kenzo River 14:10 og Bold Request 17:10, mens det blev til andenpladser med hhv. Keep Winning 18:10 og Kissed by Rain 15:10.

Kung Fu Raz var en sikker vinder for Mads K. Mogensen.
Foto Torben Ager

23-årige Mads K. Mogensen får ikke lige så mange køreture som Mads Petersen, men det kan være der kommer flere, med de resultater han har præsteret i år.

Fredag havde Mads K. Mogensen fire starter og vandt to sejre, en anden og en syvendeplads.

Vinderhestene var Kung Fu Raz 22:10 og Corner Tiki 16:10.

I år har Mads K. Mogensen haft en sejrsprocent på 28 – det er blevet til 5 sejre, 5 anden- og 1 tredjeplads i 18 starter.