TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takter-dominans i 2-årsløb

af | 29. jul 2017 | Nyheder

I nat blev der kørt indledende afdelinger til to af verdens største løb for 2-åringer på The Meadowlands, og her dominerede Jimmy Takter-trænede heste.

Peter Haughton Memorial for hingste og Jim Doherty Memorial (tidligere Merrie Annabelle Stakes) er to af verdens største løb for 2-årige heste, og traditionen tro afvikles finalerne i de to løb i forbindelse med The Hambletonian Stake lørdag den 5. august på The Meadowlands.

I nat blev der kørt kvalifikationsløb til de to løb –  der var to til hvert  – og man må sige, at Jimmy Takter dominerede disse i alt fire løb.

Han vandt de tre og blev nummer to i det fjerde, som Trond Smedshammer i øvrigt vandt!

I alt fik Takter seks hingste og tre hopper med til finalerne. Og det var hvad han startede i kvalifikationsløbene.

Manchego – er nu ubesejret i fire starter. Lisa PHoto

At Jimmy Takter-trænede Manchego (Muscle Hill) med Yannick Gingras skulle vinde sit forsøg til Doherty Memorial, var der ikke den store overraskelse.

Hoppen var indtil i nat verdens hurtigste 2-åring med 1.11.3, og hun tog nu sikkert fjerde sejr i lige så mange starter. Vindertiden blev 1.11.7.

Foreløbig er det blevet til 52.768 dollars – Manchego kostede som åring 120.000 dollars.

Som nævnt var Manchego indtil i nat verdens hurtígste 2-åring – det er hun ikke længere – hun er  nu den tredje hurtigste.

Samo Different Day er nu verdens hurtigste 2-årige hingst i år. Lisa Photo

Først var det hingsten Samo Different Day (Cantab Hall) med Jimmy Takter selv i sulkyen, der overtog hæderen, da den overraskende sejrede i 1.11.1 til næsten 22 gange pengene!

Samo Different Day startede for anden gang i karrieren, og dette var først sejr. Han kostede 130.000 dollars som åring og er bl.a. lillebroder til A List Lindy (Lucky Chucky) 1.10.2. – 104.577 dollars.

Lidt senere fik 2-årsrekorden endnu et tryk, da Trond Smedshammer vandt med hoppen Phaetosive (Explosive Matter) i 1.10.3!!!

Phaetosive var syv længder foran Jimmy Takter med Dab Hanover (Donato Hanover), der noteredes for 1.11.2

Phaetosive, der kostede 65.000 dollars som åring, startede for anden gang og er ubesejret!

Explosive Matter-hoppen Phaestosive er verdens hurtiugste 2-åring med 1.10.3 Lisa Photo

Nu er der lagt op til et forrygende møde i finalen mellem Phaetosive og Manchego.

Den sidste kvalifikation vandtes af hingsten You Know You Do (Muscle Hill)  fra Takter-stalden kørt af Yannick Gingras i 1.12.2.

Det var tredje start og anden sejr for You Know You Do, der kostede ikke mindre end 350.000 dollars som åring.

Han er første føl efter You Want Me (Credit Winner) 1.11.7 – 220.980 dollars

You KNow You Do, der kostede 350.000 dollars som åring, er klar til Peter Haughton Memorial. Lisa Photo

Der var stor forskel på klassen i de to kvalifikationsløb til Peter Haughton Memorial.

You Know You Do ville have været håbløst sidst på 1.12.2 ig den afdeling som Samo Different Day vandt i 1.11.1.

Her løb den sidste hest over mål 1.11.8!!

Og den kommer altså ikke til finale.

I den afdeling You Know You Do vandt kom Hill Street (fra Takter i øvrigt) til finale på 1.13.3 på en femteplads!!