fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Enssnapshot 600x110px
  • Michaelturn 600x110px
  • Wishingstone 600x110px

Indlæg markeret med ‘ERling Bonnesen’

Legestue for Patricia Hastrup

Selv om hun var feltets ældste hest, var det legestue for Patricia Hastrup at vinde årets DM for Hopper på Fyens Væddeløbsbane.

Patricia Hastrup med Lars Anvar Kolle vandt DM for Hopper overlegent

-Vi var lidt i tvivl om, hvor hun var henne formmæssigt inden løbet i dag, men jeg skal love for at hun gav besked om, at hun er i topform.

Det var en glad norsk træner, Jens Kristian Brenne, der kunne komme i vindercirklen for at modtage ærespræmier efter Patricia Hastrup (Great Challenger) havde defileret sejren hjem i DM for Hopper.

-Det er fantastisk med hende her. Jeg fik Patricia Hastrup i træning på et tidspunkt, hvor det så ud til at hun havde karrieren bag sig, men ejeren ville prøve noget nyt og hvsi ikke det gik, så skulle hun i avlen. Det gik godt og Patricia Hastrup har siden jeg fik hende tjent over 1 million kroner, sagde Jens Kristian Brenne videre,

-I dag fik vi formbeskeden, som vi gerne ville have, og nu må hun ud og prøve sig i Hoppe-eliten rundt om i Skandinavien igen. Selv om hun er 10 år gammel, så er hun fortsat på top. Det viste hun i dag, sagde Jens Kristian Brenne.

Fra sit startspor som nummer et havde Lars Anvar Kolle ingen problemer emd at sende Patrticia Hastrup til spids. Der blev lagt ud efter 1.12.8/500 m og 1.14.4/1000 m – hele tiden med lokale Troja Cæsar med Ole Bender klinet i ryg.

Opløbshjørnet rundt kunne det se ud til, at Troja Cæsar måske kunne true Patricia Hastrup – Troja Cæsar har tidligere vist, at hun har en god slutspeed, men det havde Patricia Hatsrup også, og Troja Cæsar kom aldrig i nærkamp.

Tværtimod.

Ingen kunne følge Patricia Hastrup i opløbet, hvor spændingen kun drejede sig om anden- og tredjepladsen.

Den kamp stod mellem Troja Cæsar og Ultimate Wine med Jørgen Sjunnesson og på de sidste meter nåede sidstnævnte forbi.

Patricia Hastrup hjemførte førstepræmien på 60.000 kroner i 1.13.7a/2140 m, mens Ultimate Wine og Troja Cæsar begge noteredes for 1.14.1.

Patricia Hastrup har nu tjent 1.654.043 kroner og er med klar margin Great Challengers mest vindende hoppe-afkom.

Nummer to, Only the Lonely har tjent det halve!

Fjerde generation

Patricia Hastrup er opdrættet af Niels H. Andersen, der har opdrættet travheste i mere end 40 år!

Patricia Hastrup er således fjerde generation af en hoppelinje, som Niels H. Andersen har holdt sig til, og som starter med Nibs Darling (Pinocchio), som fik sit første Hastrup-føl i 1975, Ben Hastrup.

Opdrætteren Niels H. Andersen havde taget turen fra det nordlige Jylland til Fyens Væddeløbsbane for at se Patricia Hastrup vinde DM

Det er gennem Pay Dirt-datteren Emmy Hastrup (1978), blodet er ført videre.

Emmy Hastrup fik Vicki Hastrup (Linus T)  i 1992, og hun er moder til bl.a. Isabella Hastrup (Sugarcane Hanover) født i 2001.

Patricia Hastrup (2007) er første afkom efter Isabella Hastrup, der siden har født fire føl, men ingen der endnu har vist samme takter som Patricia Hastrup.

Forårsmøde i Venstre

Det var det lokale bryggeri, Albani, der havde udsat ærespræmie i DM for hopper.

Man skulle næsten tro, at Venstre holdt Forårsmøde på Fyens Væddeløbsbane

Ærespræmierne blev overrakt af en delegation der bestod af fremtrædende Venstre-politikere som Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, Gruppeformand Søren Gade, tidl. Trafikminister Hans Chr. Schmidt og den lokale folketingsmand, Erling Bonnesen.

Mens Lilleholt, Schmidt og Bonnessen ofte er gæster på Fyens Væddeløbsbane, så var det første gang Søren Gade var til travløb, og han fik en guided tur på tilskuerpladserne og i staldene af banens formand Jørn Borch, og fik således et godt indblik i travsportens verden.

I år havde Fyens Væddeløbsbane ikke tilspil fra udlandet, og omsætningen holdt sig nede på 685.121 kroner, hvoraf lidt mere end en tredjedel – nemlig 238.000 kroner var spillet på banen.

Top-politikere til trav

Fyens Væddeløbsbane har i dag fint besøg af fremtrædende Folketingspolitikere til sin store løbsdag, hvor hovedløbet er DM for Hopper.

Efter 1. løb var Venstres Gruppeformand, Søren Gade samt den lokale venstre-politiker Erling Bonnesen i vindercirklen for at overrække ærespræmier til ejeren af vinderen, Color Blind, Stald Fenris og træner Jeppe Juel, der kørte hesten til sejr.

Mens det var første gang Søren Gade var til travløb i Odense, er Erling Bonnesen en hyppig gæst, og Bonnesen har været med til at kæmpe for en politisk løsning på hestesportens problemer.

Politisk løsning haster!

Hvordan ser fremtiden ud for dansk hestevæddeløbssport? Vil der blive løb på alle baner i 2017? Kulturarven – dansk trav – og galopsport venter fortsat på en afklaring fra politisk side – og det haster! Nu vil Folketingsmedlem Erling Bonnesen, Venstre søge at få sat en løsning højt på dagsordenen.

Hvor ville det have været skønt, hvis Skatteminister Karsten Lauritzen havde holdt sit løfte og fremkommet med et forslag om liberalisering af Spil på Heste inden sommerferien, men intet er sket!

Foto Martin Timm Holmstav

Foto Martin Timm Holmstav

Den samlede hestevæddeløbssport med sine tusinder af direkte og indirekte arbejdspladser venter fortsat på et udspil, der kan danne grobund for en positiv udvikling af et stykke gammelt dansk kultur, der fortsat er attraktiv i et moderne samfund.

I forbindelse med Idrætsforliget i 2014 – det var her Hestevæddeløbssporten blev beskåret kraftigt – tilkendegav forligspartierne – og det var samtlige partier i Folketinget –  at man ville arbejde på at finde en økonomisk bæredygtig model for trav – og galopsporten.

Og nu melder Venstres Erling Bonnesen sig igen under fanerne for at fortsætte kampen for at få en politisk løsning gennemført snarest muligt,

-Der er fortsat bred opbakning i Folketinget til at der skal findes en løsning, der kan betyde at trav- og galopsporten får mulighed for at udvikle sig på samme positive måde, som det er sket i de øvrige nordiske lande, siger Erling Bonnesen, Folketingsmedlem for Venstre.

-Nu er sommerferien overstået, og jeg vil sammen med andre Folketingsmedlemmer nu lægge pres på, at vi får en politisk løsning for trav og galop snarest. Vi skal have sat denne sag højt på dagsordenen, for det haster for sporten at få en afklaring.

Erling Bonnesen, Venstre

Erling Bonnesen, Venstre

-Nu er det gået tid nok, og jeg vil lægge maximalt pres på, at der komme en løsning på bordet snarest muligt, fastslår Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen er meget bevidst omkring den samfundsmæssige betydning som trav- og galopsporten har.

-Det er jo en sport som hele familien kan samles om og deltage i. Lige fra den yngste, der kan køre eller ride ponyløb til det ældste familiemedlem, der kan deltage i sporten som f.eks kusk, hesteejer eller opdrætter, siger Erling Bonnesen videre.

-Trav- og galopsporten har også en stor samfundsmæssig betydning med mange afledte arbejdspladser inden for veterinær, hesteskoning, transport, foder etc. Derfor skal vi også nu have en læsning på bordet, således at alle de trav -og galopinteresserede kan få en tro på en god fremtid for den sport de holder så meget af, slutter Erling Bonnesen, der ikke vil komme ind på hvilke løsningsmodeller, der er i spil.

At der er tale om en liberalisering af loven om Spil på Heste, synes dog klart på baggrund af den udmelding som Skatteminister Karsten Lauritzen tidligere på året kom med.

I dag har Danske Spil(DanToto) monopol på at udbyde spil på heste, men hvis en liberalisering indføres vil det sandsynligvis blive sådan, at spillefirmaer, der allerede tilbyder sportsspil eller andre former for spil på det danske marked, kan tilkøbe en licens, der giver dem ret til at modtage spil på heste.

Hvor meget de skal betale for det, og hvor stor del af kagen som Hestevæddeløbssporten vil modtage kan vi af gode grunde ikke vide – det må fremgå af det forslag, der ventes på bordet i løbet af september måned.

Men afgørende er det, at det forslag der gennemføres politisk, giver Hestevæddeløbssporten mulighed for at udvikle sig og blive økonomisk uafhængig af overførsler fra Staten. (Tips/Lotto).