TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sunn sonderede

af | Nyheder

Dansk travsports sportschef Flemming Sunn havde travlt i kulisserne på Åby-banen i går, hvor han var i kontakt med trænere og hesteejere, der har potentielle kandidater til Copenhagen Cup.

Til at hjælpe sig med at få samlet feltet til Copenhagen Cuip har Flemming Sunn i år engegeret Halmstad Travets danske sportschef René Jensen.

-René og jeg talte med mange mennesker på Åby, der har tilknytning til heste, der kan være interessante at få til Lunden – ikke blot til Copenhagen Cup, men også til rammeprogrammet, og vi blev positivt modtaget, siger Flemming Sunn.

Lionel med Gøren Antonsen står hæøt på ønskelisten til Copenhagen Cup. Foto Gerard Forni

-Det er dog ikke overraskende for os, at vi ikke fik nogle bindende tilsagn. Det er ret normalt. Nu skal hestene hjem til deres respektive trænere, hvor man så vil tjekke dem op i løbet af et par dage, og først herefter vil man tage stilling til om man vil komme til København.

-Jeg kan derfor ikke løfte sløret for flere navne til Copenhagen Cup, men jeg kan da sige, at vi arbejder på at få bl.a. Lionel og Your Highness til Lunden.

-Lionel er ingen sprinter, hvorfor Copenhagen Cup på 2011 meter passer godt til ham, men det kan være at man vil vente med at starte ham igen til Oslo Grand Prix. Your Highness er forsvarende Copenhagen Cup-vinder, og som hun gik lørdag, viste hun, at hun er tilbage på toppen, siger Flemming Sunn, der også nævnte heste som Nadal Broline, On Track Piraten, Kadett CD og Spring Erom som potentielle Copenhagen Cup-emner.