TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Soho og Kim P for 4. gang

af | Nyheder

På Jarlsberg-banen i Norge vandt Soho med Kim Pedersen lørdag eftermiddag deres 4. sejr i træk i lige så mange forsøg.

Soho (Dream Vacation) fungerer virkelig godt med Bo Westergaards førstemand, Kim Pedersen i sulkyen, og træneren har brugt den gamle regel – never split a winning team – så derfor er Kom Pedersen fast kusk på Soho.

Parret fjerde sejr i lige så mange forsøg kom i hus i Hoppedivisionen på Jarlsberg i ny rekord 1.13.4a/1609 m foran endnu en dansk hest Real Child med Vidar Hop i 1.13.6. Der var hhv. 60.000 NOK og 30.000 NOK til de to danske heste.

I de fire starter Soho og Kim Pedersen har haft sammen er det blevet til 195.000 NOK i præmier.

I DNTs Høstfinale med 100.000 NOK til vinderen havde Bo Westergaard tre heste til start.

Storfavoritten Thai Navigator (Ganymede) havde han overladt til Eirik Høitomt, der kvitterede med sejr efter en stærk afslutning i 1.15.9a/2100 m foran staldkammeraten Spicy Joy (Thai Tanic) med Kim Pedersen i 1.16.0, mens Bo Westergaard sluttede på femtepladsen med Nelson Nora i 1.15.8/2120 m.

De tre Bo W-heste tjente alene i det løb 158.000 NOK.