Også i Paris er det nu blevet vinter og torsdag eftermiddag måtte man opgive at gennemføre løbene på Vincennes.
Sneen faldt tæt over Vincennes, og ikke blot havde kuskene svært ved at koncentrere sig bag hestene, men to af banens traktorer kørte fast.
Efter dagens 5+-løb, der var 3. løb på programmet, besluttede man derfor at annullere resten af løbsdagen.
De løb, der ikke blev afviklet, vil blive kørt/redet i morgen eller i næste uge.
Også to andre franske baner måtte opgive at gennemføre løbsdagen – det var galopbanen Auteill og travbanen Graignes.