TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive: Montéløb for hurtigtravere

af | 17. nov 2024 | Nyheder

Selv om det er bredde-dag i Skive, så er der blevet plads i programmet til et montéløb med en førstepræmie på 10.000 kroner og det har fået anmeldelser fra flere hurtige heste.

Andre Ward – her med Michael Lønborg – får i eftermiddag sin debut i monté. Foto Hesselborg Foto

Distancen er 1600 meter auto i montéløbet, der er 5. løb med start klokken 15.30.

Løbet har fuldt hus – 12 deltagere – og virker meget åbent.

Der er montédebut for 8 Raket Brodde med Michelle Mønster og 12 Andre Ward med Nicole Marsing, og i et sulkyløb, ville de to nok være favoritter.

Men de møder montéspecialister som bl.a. 6 Freddie Silvåkra med Anette Uglebjerg, 7 Enforalle P med Camilla Munk Boeck og 10 Tour Eiffel med Laura Gregersen, så der er lagt op til et spændende løb.

Bemærk at løbene i Skive først starter klokken 14.00.

Der er i alt ni løb på programmet.