TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sebastian K kiksede igen

af | Nyheder

Efteråret har ikke været nogen dans på roser for verdensrekordholderen Sebastian K. Lørdag nat sluttede den uplaceret i TVG-finalen på The Meadowlands, hvor den var spillet til storfavorit.

Intimidate med Scott Zeron vandt TVG Finalen sikkert. Lisa Photo

Sebastian K har haft svært ved at finde foråret og sommerens storform frem her i efterårsmånederne, og for fjerde gang i træk kunne den ikke indfri forventningerne, da den stillede til start som storfavorit i finalen i TVG Series på The Meadowlands i lørdags.

Det så ellers fint ud fra start.

Sebastian K med Åke Svanstedt kunne tilkæmpe sig føringen – ganske vist blev de første 500 m afviklet efter 1.05, men så fik Svanstedt pullet op, og de næste 400 meter gik efter 1.09.5 og følgende efter 1.11.5.

Så ind i opløbet lignede det den ventede sejr til Sebastian K.

Men da angrebene kom kunne den otte-årige svenske toptraver ikke finde det ekstra gear han tidligere har haft, og dalede ned gennem feltet.

Løbet vandtes af 5-årige Intimidate (Justice Hall) med Scott Zeroon in 1.09.2 foran Market Share (Revenue) med Tim Tetrick i 1.09.3, mens Creatine (Andover Hall) med Ron Pierce blev nummer tre,  også i 1.09.3.

Wishing Stone, der nu gjorde sin absolut sidste start, sluttede uplaceret i 1.10.0.