Dramatik i V85-spillets 4. afdeling på Bollnäs, hvor den senere vinder Y Not Diamant med Claes Sjöström klippede tæerne på favoritten Mellby Joker med Mats E Djuse i spidskampen ind i første sving efter 200 meters kørsel.
Episoden er ikke til at tage fejl af.
Det er tydeligt, at Y Not Diamant fra sit spor 6 på vej ind i første sving går ned over inderbanens Mellby Joker, der går galop.
Dommerne var heller ikke i tvivl – Claes Sjöström fik 10.000 SEK i bøde samt en udelukkelse på tre dage for grov trængning.
Men Y Not Diamant fik lov til at beholde sejren!

-Og det ville Y Not Diamant med stor sandsynlighed også have fået lov til her i Danmark, hvor vi læner os op ad de svenske regler, siger DTCs Landsdommer Kim Kabling.
– Efter de svenske regler sker diskvalifikation kun, hvis det klart vurderes, at den ekvipage, der begår forseelsen, opnår en tydelig fordel.
-Personligt er jeg ikke glad for denne regel, og ser hellere, at vi kørte efter de gamle regler, hvor lørdagens episode helt klart ville have medført diskvalifikation af Y Not Diamant, siger Kim Kabling.
Se løbet fra Bollnäs på dette link – klik her
