TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk sejr på italiensk sommerbane

af | 26. jul 2026 | Nyheder

På Cesena-banen i Italien har den 4-årige danske hoppe Luxor Ferm vundet for fjerde gang i år.

Luxor Ferm (Nad Al Sheba) er opdrættet af italienske Scuderia Dream Ferm, men akkurat som sin storebroder, Kyoto Ferm (Nad Al Sheba) indregistreret i Dansk Travsports Centralforbund.

Deres mor er den svenske hopper Michis Accelerator, hvis oldemor er den danske hoppe Sunbeam R (Pay Dirt – Last Butler).

Luxor Ferm, Arkiv

Luxor Ferm, der er i træning hos Andres Guzzinati, havde Andrea Farolfi i sulkyen ved lørdagens sejr på 800 meter-banen i Cesena.

Vindertiden blev 1.13.7a/1660 m og der var 3.680 Euro i førstepræmie.

Luxor Ferm, der ikke er anmeldt til nogle danske storløb, har nu startet 23 gange, har vundet 4 sejre, sat rekord 1.12.9 og har tjent 23,672 Euro.

Cesena-banen er en sommerbane, der har løb i perioden 12. juni – 5. september  og her afvikles i alt 34 løbsdage.