TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rocky PH nummer 7

af | Nyheder

Knud Mønsters Rocky PH med Franck Nivard kom ikke til at spille nogen stor rolle i torsdagens Quintet-løb på Vincennes, men klarede at hente den sidste præmie på 620 Euro som nummer 7.

Franck Nivard er en mester i at skaffe sine heste gode positioner undervejs, og i det 16 hestes store felt fandt han plads i fjerde par udvendigt med Rocky PH.

Tempoet var stabilt fra start – 1.15.4/1200 m og 1.15.0/1700 m.

Op ad bakken blev tempoet øget lidt, og med 600 meter tilbage trak Franck Nivard Rocky PH ud i tredje spor i angreb. Han trak tidligt det norske hovedlag, men uden det gav den store effekt.

Opløbssvinget rundt sad Rocky PH ude i tredje spor og holdt farten, men nåede aldrig frem til de førende.

Udo's Oiler vinder sikkert til små 30 gange pengene. Bemærk Rocky PH med rød/hvid kusk, der er den sidste heste på billedet, på dette tidspunkt ikke er nået forbi Alfas da Vinci

Udo’s Oiler vinder sikkert til små 30 gange pengene. Bemærk Rocky PH med rød/hvid kusk, der er den sidste heste på billedet, på dette tidspunkt ikke er nået forbi Alfas da Vinci.

Ved indgangen til opløbet var favoritten Alfas da Vinci med Joakim Løvgren stadig godt med, men den havde siddet i dødens det meste af vejen, og da en skylle af heste nu kom midt i opløbet, gik den helt i stå. Ja, så meget at Rocky PH på de sidste meter nåede forbi og sikrede sig den sidste præmie på 620 Euro – eller 4.600 kroner.

Rocky PH endte med at stå til odds 6,30.

Ude i banen sluttede svenske Udo’s Oiler (Orlando Vici), der trænes af Robert Bergh, stærkt af og sejlede forbi konkurrenterne til sikker sejr for Dominik Locqueneux i 1.14.0.

Udo’s Oiler der kom til Vincennes med frisk sejr fra Sverige, var overset af spillerne og gav ikke mindre end 29.90 som vinder og 8,30 i Plads.

Løbet kan ses på dette link – klik her