Se Ravns nye kuffert – i bil gennem tre stater og besøg på en gammel travbane. Sidste rejsebrev fra Kentucky-turen.

Jeg sluttede mandagens rejsebrev med lidt af en cliffhanger om de vine, vi havde købt og som viste sig at have en korkprop – og ikke skruelåg.

Gunner fik dem åbent og fortalte lidt om tricket, men at trykke proppen ned med en kniv og så løfte den hurtigt op.

Det troede vi så på – og nød de fine vine, sponseret af K. E. Ravn.

Næste dag gik Gunner til bekendelse – det viste sig, at der på hans værelse havde været en proptrækker – og det var den han benyttede!

Men apropos K. E. Ravn – så kan vi her præsenterer hans nye sorte kuffert af mærket Oakley, der skulle være en af de dyreste mærker i hele verden!

Da vi checkede ind tirsdag aften i Chicago blev personalet gjort meget opmærksom på, at nu var det vigtigt, at den kuffert ikke blev væk, på vejen hjem til Danmark!

Vi får så at se, om kufferten er med. Når vi ankommer til Danmark onsdag eftermiddag.

Men tilbage til tirsdag morgen, hvor vi checkede ud fra Towne Plaza, og hvis jeg ikke tidligere har anbefalet denne hotelkæde, så gør jeg det nu!

Fine, store værelser, morgenmad inkluderet i prisen – men ikke noget specielt – og venlist personale.

Første mål på vor køretur fra Toledo til Chicago var at finde en benzintank – og det var hurtigt gjort.

Bilen var ret tørstig – det kostede over 100 dollars at fylde den op.

Og så afsted – turen gik gennem tre stater – Ohio, Indiana og Illinois – gennem landskaber, der var præget af store majsmarker, men også meget industri – bl.a. så vi store lagre af campere og campingvogne.

Og så var der alle lastvognstogene på motorvejen, der sparker godt til speederen.

Vi bemærkede en Fed-EX, der bestod af tre afdelinger i vogntoget.

Mon det er tilladt i Danmark?

Da vi havde god tid, var kursen sat mod en af de travbaner, der engang var i Chicago – Balmoral Park.

Ja, den ligger vel ikke lige frem i Chicago, men i forstaden Crete, og der har ikke været kørt væddeløb på banen siden 2015.

I 2017 blev der åbnet et ridecenter, men siden er det lukket og i dag ejes af et firma, der bruger det til opmagasinering af flere hundrede lastvognstog!

Vi forsøgte at komme ind på området, men en venlig vagt stoppede os – så vi nøjedes med at køre rundt om banen og se dens forfald.

Lysmaster og stalde stod der stadig – tribune og kontorbygninger var i forfald.

Vi kørte videre og snuppede lige en McDonald på vejen mod Lufthavnen.

Da vi fortsat havde god tid, var der lige tid til at besøge et Fashion Outlet Center, der ligger ganske tæt på O’Hare Lufthavnen.

Her blev de sidste indkøb foretaget, og derefter forbi en tankstation og fylde bussen op for 85 dollars – derefter til Terminal 5, hvor Freddy og Ravn blev sat af, mens Gunner og jeg kørte over til Avis for at aflevere bussen, der har tjent os fint i 14 dage.

Dermed slutter rejsebrevene fra Kentucky.

Tak for de mange positive tilkendegivelser vi har fået.