TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Praem fik fartbøde

af | Nyheder

Den fynske træner Frantz Praem fik en ”fartbøde” på 500 kroner i fredagens Fremvisningsløb på Fyens Væddeløbsbane. Han overskred hastighedsgrænsen på 1.37.0 med 1,4 sekunder med Timoko-datteren Belle Ami Butcher.

I Fremvisningsløbet var idealtiden 1.49, dog med den respit, at der kunne køres ned til 1.37 uden påtale.

Men da Belle Ami Butcher med Frantz Praem gennemførte løbets distance efter 1.35.6/2140 m  og så faldt hammeren – – en bøde til Frantz Praem på 500 kroner.

Timoko-datteren Belle Ami Butche med Frantz Praem løb for hurtugt i fredagens Fremvisningsløb på Fyens Væddeløbsbane

Timoko-datteren Belle Ami Butcher med Frantz Praem løb for hurtigt i fredagens Fremvisningsløb på Fyens Væddeløbsbane

Men hvordan kunne det gå til, at en så erfaren travtræner som Frantz Praem kører for hurtigt?

– Belle Ami Butcher er så lækker at køre og har utroligt let ved at trave, fortæller Frantz Praem.

– Som sin fader – og i øvrigt mange ungheste – kan hun ikke lide at få stænk i hovedet, så efter at have ligget i ryg 500 meter gik jeg frem i dødens og lå så der til der manglede 500 meter og gav hende så lidt frit løb.

-Efter målstregen øgede hun tilmed farten yderligere, og jeg er sikker på, at hun let går 1.25 på distancen for øjeblikket – og hun var overhovedet ikke  påvirket af det løb i dag, slutter Frantz Praem.

Praem er ikke den eneste træner, der skal til lommerne efter fredagens fynske løbsdag.

Såvel Preben Kjærsgaard som Knud Mønster fik hver en bøde på 750 kroner for ”ej tilladt drivning”. Knud Mønster fik yderligere en bøde på 300 kroner for ”uforsigtig kørsel med fejlende hest” og Mini-Mønster, Michelle må se til fra sidelinjen i nogle dage, idet hun blev udelukket fra den 3. april – 5. april samt fik en bøde på 300 kroner for trængning.