TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Orali uplaceret

af | Nyheder

Orali med Pierre Vercruysse sluttede på ottendepladsen i dagens Quintet-løb på Vincennes.

Fra startpladsen indvendigt i anden række var der lagt op til et afventende løb for Copenhagen Cup-vinderen – og sådan blev det også.

Fjerde par indvendigt undervejs, hvor der blev kørt i hårdt tempo.

Orali var forsynet med fast ørehætte og var i princippet ude i det som franskmændene kalder ”prepare” . dvs, at den skulle have løb i kroppen og det fik den.

Det var lige før det var blevet til den sidste præmie, men Orali sluttede akkurat uden for præmierækken i 1.12.8.

Løbet vandtes af Beckman med Franck Nivard, som spurtede bedst af alle efter at have siddet fast bag favoritten Vagabond Mag med Jean Michelle Bazire.

Da denne galoperede på opløbshjørnet fandt Nivard angrebsplads og Beckman sluttede stærkt af til sejr i 1.12.0a/2100 m.

Orali er formeldt til løb igen den 13. december på Vincennes. Propositionsmæssigt er den bedre inde her end den var i dag, hvor loftet var 515.000 Euro. Den 13. december er der loft ved 355.000 Euro.