TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nyt møde mellem Lunden og sportens organisationer

af | 1. jul 2025 | Nyheder

Efter bestyrelsen i Det Danske Travselskab efter mandagens ekstraordinære generalforsamling  nu er fuldtallig har Dansk Hestevæddeløb, Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Trav og Galop Union bedt om at få et møde allerede på fredag den 4. juli.

Foto Burt Seeger

-Vi håber, at alle medlemmer i den samlede bestyrelse i Travselskabet kan være til stede i mødet på fredag, siger Pål M. Tung, admin. direktør i Dansk Hestevæddeløb.

-Som det nok er bekendt, har vi nogle ting vi gerne vil have afstemt med Travselskabet omkring økonomi, men nu også med ledelse efter vi har erfareret, at direktøren har opsagt sin stilling.

-Det er ikke mindst arrangementet omkring Dansk Trav Derby vi vil sikre os fungerer. Det er sportens største dag og vigtigste reklameskilt, og vi må være sikre på, at organisation samt økonomi er på plads.

-Til den ekstraordinære generalforsamling i aftes, havde vi anmodet Kaj Holm om at få lov til at komme for at orientere medlemmerne om den økonomiske situation, som vi ser den.

-Det fik vi ikke lov til, hvorfor vi skrev et brev til Kaj Holm, som vi bad ham om at oplæse for forsamlingen. Vi har forstået, at det ikke skete og den orientering som Kaj Holm i stedet gav, var efter vores mening langt fra fyldestgørende.

-De likviditetsbudgetter vi har opstillet på baggrund af materiale fra Travselskabet ser helt anderledes ud end det billede Kaj Holm giver af selskabets økonomiske situation, fastslår Pål M. Tung.

-Vi er her for at hjælpe, men det er svært at hjælpe nogen, der ikke ønsker at blive hjulpet. Nu håber jeg, at mødet med den nye bestyrelse i Travselskabet kan danne grundlag for et bedre samarbejde til glæde for den samlede danske travsport, slutter Pål M. Tung.