I søndags galoperede Elitloppsvinderen Nahar i sin sæsondebut, og det var der en grund til, viste det sig. Han skulle have gået et arbejde i dag, men i stedet blev det til et besøg hos dyrlægen, hvor han blev behandlet. Nahar er derfor slettet i søndagens V75-løb på Romme, og nu venter der en lille pause.
Nahar ejes af brødrene Henrik og Daniel Sedin, der var Sveriges store helte, da “Tre Kronor” vandt VM-guld sidste år i ishockey.
Løbet, som Nahar går glip af, er den sidste kvalifikation til Olympiatravet eller “Sidste chance” fordi man kører om den sidste tilbageværende plads i Olympiatravets finale lørdag d. 26. april på Åby.
Med Nahar ude af billedet må On Track Piraten og Digital Ink være topchancerne i løbet.