TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Morten Melin er upopulær i familien

af | 13. mar 2025 | Nyheder

Far, du sælger da ikke vores bedste hest!” var reaktionen, da Morten Melin fortalte familien, at han havde solgt sejrshesten Incitanus Sotto til Sverige.

Incitanus Sotto omkranset af familien Gregersen/Melin efter en af årets sejr på Jydsk Væddeløbsbane. Foto Ole HIndby

En af sejrsslugere på Jydsk Væddeløbsbane i 2024 , Incitanus Sotto er solgt til Sverige, og skal fremover trænes af Joakim Løvgren.

Og det er ikke en handel, som  er populær hos alle i familien Anita Gregersen og Morten Melin, der har ejet og trænet hesten.

– Jeg har også måttet tage imod flere stikpiller fra familien såsom “Far, du sælger da ikke vores bedste hest!” fortæller Morten Melin til travservice og fortsætter:

-Men nye er på vej!

Incitanus Sotto, der med syv sejre og 1 andenplads blev en populær hest på Jydsk Væddeløbsbane og samtidig var en fin reklame for dens far, Express Bourbon, ramte ind i problemer med kæbe og tænder kort før årsskiftet, hvor den måtte slettes fra en påtænkt start.

-Men alt er godt nu, og Incitanus Sotto træner som den klassehest han er, fortæller Morten Melin videre.

-Sidste år startede han med PG-sko og bomuld i ørerne, så der er noget at arbejde med det, og jeg tror, der ligger en stor udvikling i ham.

– Incitanus Sotto er den skønneste hest i stalden og en stor personlighed, men bytter han jo nu som sagt miljø, men han er ellers stort set startklar.

-Jeg håber virkelig, at Stald Joakim  Løvgren lykkes med at tage hans store potentiale ud i løbene, slutter Morten Melin.

Incitanus Sotto har i alt startet 15 gange i karrieren, vundet 8 sejre, sat rekord 1.14.1 og har tjent 102.874 kroner.