Seks amatørkuske fra Middelhavsøen Malta gæster i dag Skive Trav og deltager i en amatørmatch, der køres som 8. løb.
Akkurat som Bornholm har travsporten som øens nationalsport, så er travsporten også stor på Malta.
Ganske vist har man intet opdræt af travheste på Malta, men i stedet importerer man løbsheste fra såvel Danmark, Sverige og Frankrig.
Blandt de danske heste, der har gjort det godt på Malta inden for det seneste år er f.eks. Sensei og Nico Øland.
Præmierne er små i løbene, men æren ved at vinde er stor.
I eftermiddag deltager seks Maltesiske travamatørkuske i en match på Skive Trav. Gæsterne er ikke så flittige deltagere i løbene, som nogle af de kolleger de skal møde.
Maltesiske Peter Paul Said, der skal køre en af favoritterne Nashville D K, har således kun startet 7 gange i år, men har til gengæld vundet to sejre.
Der er i alt otte løb på programmet, der kan downloades på dette link – klik her