TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skræmte A Fair Day konkurrenterne væk?

af | 24. aug 2026 | Nyheder

Blot syv heste til start i Rex the Great-løb på Derbydagen – og kun en enkelt af dem er dansktrænet!

Har den populære svenske hest, A Fair Day med Oscar Ginman skræmt konkurrenterne væk, når den første gang kommer til start i Danmark i søndagens Rex the Great-løb?

A Fair Day med Oscar Ginman. Foto Kanal 75

Godt nok er den danske hurtigklasse tynd, men kun Peter Rudbecks Kungfufighting med Jan Dahlgaard er anmeldt.

Nu er nogle af de potentielle startere også pt sat ud af spillet – Emoji er kommet til skade og Kalles Krisbe Notz er blevet kastreret – men alligevel!

Startlisten ser således ud til løbet, der har 100.000 kroner i førstepræmie og 50.000 kroner i andenpræmie etc.

1. Natorp Bo – Tyler Mifsud

2. Duke of Walner – Magnus A Djuse

3. A Fair Day – Oscar Ginman

4. Eldorado Jet – Robin Bakker

5. Fiftyfour – Ken Ecce

6. Kungfufighting – Jan Dahlgaard

7. Four Guys Dream – Victor Rosleff.

På Derbydagen køres der også Made in Denmark, finale – der har nu ikke været kørt nogle indledende afdelinger og løbet er i virkeligheden Dansk Avlsløb, hvor kun afkom efter de avlshingste, der har været anmeldt til løbet, kan starte.

En førstepræmie på 98.000 kroner venter på vinderen, der med stor sandsynlighed hedder 1 Menza med Birger Jørgensen.

Der bliver løb for 2-åringer både lørdag og søndag.

Søndagens Mark Ingdams Mindeløb, der har 50.000 kroner i førstepræmie, får bl.a. Paul Hagoort-trænede 2 Nassir Dust med Robbin Bakker til start – den debuterede på en fjerdeplads den 7. august på Wolvega i 1.15.6a/1609m m.

5 Nice Gardenia med Dennis Spangenberg var til start på den tyske Derbydag den 15. august, hvor den var nummer i 1.16.6a/1900 m.

I Dansk Trav Derby, der køres som 11. løb, er der i forhold til Derbyprøverne kuskeændringer på to af hestene.

1 Luther King køres af Björn Goop og 11 Leader Wood af Andre Eklundh.

Stefan Persson, der kvalificerede dem begge, er udelukket denne søndag og to dage frem.