Team Lunden-hesten Leicester er den eneste hest i Derbyfeltet, der kommer ud af en dansk hoppelinje.
Avlsanalyse af Kenn Erik Bech
Måske det er et tegn på, at dansk travsport- dansk travopdræt – de senere år er blevet mere og mere international.
Jeg har i en del sæsoner skrevet om dansk blod i moderlinjerne hos deltagerne i Dansk Trav Derby og i Dansk Hoppe Derby, men i år, er det hurtigt overstået.
Der er ikke mange.
I Dansk Trav Derby er der kun er Team Lundens Leicester (From Above US (US) med lidt ”ægte” dansk i hoppelinjen.

Foto Burt Seeger
Vi kommer 40 år tilbage.
Mor til Leicester er Wendy H (Ens Snapshot), mormor er Bolette Canyon (Samaritan Lobell), mens oldemor er Mayfair Canyon (v. Zoot Suit (US)- Minnesota (SE)/Sac Au Dos (FR). Mayfair Canyon er født i 1985.
Hendes datter Bolette Canyon er født i 1994, og er, foruden Wendy H, mor til 12 andre afkom, og de fleste med meget fine aktive løbskarrierer. F.eks. Pinocchio H J(Gills Victory (US)), selv nummer fire i Derbyet i 2011, og 1,11,6a og 1,250 mio. kr. i indtjening. Desuden er der også, blandt Bolette Canyons afkom, de to gode helbrødre, Mac Wee (Wee Hjordal) og Hannibal H J.
Mere gammel dansk i Hoppe Derbyet – to gange Leonora
Hos deltagerne i Hoppederbyet er der dog flere hopper, der i mange generationer har danskfødte hopper i deres hoppeafstamning, omkring 100 år!
Der er først og fremmest de to Leonora’er: Leonora og Leonora By Hans. Desuden er mor og mormor hos Lovely Lærke også danskfødte hopper, og hvis vi tager Luci De Lux, så er den efter den svenske hoppe Catwalk (SE), men derefter er der mange finde danske hopper i adskillige generationer. Men disse hopper vender vi tilbage til i kommende artikler.
