I de gode gamle dage var lørdage formiddage noget helt specielt på Charlottenlund Travbane med træning og hygge – det der nu kaldes socialt samvær – i Tutten bagefter.
De gode gamle dage kommer ikke igen, men nu forsøger Lunden at skabe noget liv på staldterrænet i morgen formiddag.
Her vil den nye Staldcafe være åben, og der afvikles tre træningsløb efter startvogn.
Dermed er der lagt op til nogle timer med mulighed for at udveksle erfaringer og historier om den fælles hobby, travsporten.
Arrangementet indledes klokken 10 og fra 11.00 – 12.00 afvikles træningsløbene.