TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Live-væddeløb i ti timer: Årets længste udsendelse 

af | 16. sep 2023 | Nyheder

Bet25 Live sender lørdag en uafbrudt udsendelse med galop fra Klamenborg, V75 fra Eskilstuna og afsluttende med Aalborg Store Pris

Køb rigeligt af popcorn!

Lørdag bliver årets længste dag – i bedste betydning – på Bet25 Live. 

Seerne bliver forkælet med topvæddeløb afsluttende med storløbet – den såkaldte derbyrevanche – Aalborg Store Pris. 

Først gælder det galop fra Klampenborg.

Allerede ved middagstid tænder Rikke Munk Sørensen og Vagn Hornum op under seerne med ni spændende galopløb.  

Udsendelsen begynder kl. 12.25, og spillerne får både V5 og V4 at løse i Dyrehaven.  

Løbsdagen er poetisk døbt Autumn Race – Efterårsløb.

Det bliver ikke smukkere.  

Kl. 15.20 kommer V75-spillet fra Eskilstuna i fokus.

Peter Jensen og Palle Vennekilde guider seerne gennem de syv løb og ugens største millionspil på heste. Der er omkring 18 millioner kroner i syverpuljen, der skal fordeles til både heldige og dygtige spillere – hvis alt går op i en højere enhed, så kun til én kupon. 

Travseeres sportslige fokus vil være tunet ind på Aalborg, og under V75-udsendelsen stiller Bet25 Live igennem til Martin Nørlem i ’Nordens Paris’.  

Han fortæller nyt fra staldene – det kan både være opfølgning på fredagens Hoppechampionat, men mon ikke den store fokus bliver på Aalborg Store Pris, der er derbyrevanchen. 

Når sidste V75-løb fra Sverige er kørt omkring kl. 18.50, sætter Bet25 Live totalt fokus på Aalborg. Carsten Rabjerg, Thomas Boye Christensen og Martin Nørlem overtager stafetten eller måske rettere taktstokken.  

Der er V65-spil, og når vinderhesten har fået sit vinderdækken og alle 11 løb er kørt, takker Bet25 Live af cirka kl. 22.30 efter 10-timers live væddeløb og forhåbentlig en del popcorn. 

Pressemeddelelse fra Bet25