TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive: Tre millionær-hopper i samme løb

af | 13. nov 2026 | Nyheder

I 3. løb mødes Go On Gardenia, Juno og Kaley DC, der hver især har tjent mere end 1 million kroner.

Selv om deres indtjening er særdeles respektable, så er det ikke de store resultater som de tre hopper kan fremvise i de seneste starter.

Den eneste i trioen, der har vundet løb i år er Kaley DC og selv om hun har tjent 158.253 kroner, så er sæsonen 2026 ikke blevet som de resultater Wishing Stone-datteren leverede i fjor og som gav store løfter til i år.

Kaley DC – her med Flemming Jensen – vandt Grand Circle 5 års hoppe Championat i juni. Foto Hesselborg Foto

Hoppe Derbyvinderen 2024, Juno, der får Kasper Foget i sulkyen, har ikke vundet løb siden da og Go On Gardenia med Knud Mønster, der i øvrigt sælges på Travauktioner.dk på søndag, har ikke været først over stregen siden den 25. april 2022!

I eftermiddag er Kaley DC med Rene Kjær favorit til sejr, men måske er det nu tid for 5 Joy Me med Mariann T Nielsen at slå til igen?

V5-spillet er en svær rebus og det gælder om at tage nogle chancer.

Sidst på formiddagen er Kaley DC godt nok kæmpefavorit i V5-spillet, hvor den er afkrydset på 75%, men hun skal være bedre end sidst på Jägersro, hvor det var slut med kræfterne med 500 meter tilbage.

Rene Kjær, der forleden havde succes med at pege på M T Top Notch som vinder er klar med et nyt tip på Bet25 – klik her