Europas hurtigste 2-åring, italienske Ginostrabliggi med Gabrielle Gelormini havde som ventet ikke det store besvær med at vinde finalen i Gran Premio Anact på banen i Torino.
Mandag blev de tre løb afviklet, der søndag ikke kunne gennemføres på grund af tæt tåge over banen i Torino.
Finalen for hingste i Gran Premio Anact med 200.200 Euro i samlet præmiesum havde Phillippe Allaires Ginostrabliggi (Muscle Hill) som storfavorit til odds 1,17 og Europarekordholderen med 1.11.9 er fortsat ubesejret.
Ginostrabliggi med Gabriele Gelormini sejrede sikkert i 1.14.3a/1600 m og hentede førstepræmien på 83.720 Euro.
På pladserne fulgte to Maharajah-afkom, Galileo Ferm med Marco Stefani i 1.14.6 og Golden Boy med Andrea Guzzinati i 1.14.9