5-årige Barack la Marc trives virkelig i montéløbene og fredag aften vandt den sin 9. sejr i blot 11 starter i denne disciplin.
Barack la Marc Great Challenger) var til start på Romme i en monté-serie med en førstepræmie på 30.000 SEK.
Jennifer L Oscarsson, som generelt har redet Barack la Marc i monté-starterne, var i sadlen, og parret kunne i et tæt opløb vinde i 1.15.2/2160 m som storfavoritter til odds 1,84.
Det var 11.gang Barack la Marc startede i et monté-løb siden den 21. august i fjor, og det er bare gået forrygende.
De 11 starter er nemlig resulteret i 9 sejre og 2 tredjepladser og i alt 278.565 SEK.
Der er ikke noget at sige til, at træner Veijo Heiskanen, der også ejer Barack la Marc, er glad for sin beslutning om at starte hesten i monté-løb.