TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Kombineret løbsdag i Aarhus

af | 31. okt 2021 | Nyheder

Der er både galop og trav på programmet, når Jydsk Væddeløbsbane har løb denne søndag med start klokken 11.00.

Galop og trav på samme løbsdag var i de ”gode gamle dage” ikke ualmindeligt på banerne i Aarhus, Aalborg og Odense.

Her kunne en løbsdag indledes med et galopløb, og efter V5-spillet kunne der så afviklet et eller flere galopløb – eller hvis det var galopsporten, der stod for hovedbegivenheden, så var det omvendt.

Sådan har det ikke været i mange år på grund af spillesystemet, der af en eller anden grund er opbygget således at man ikke kan taste galopløb og travløb sammen.

Det er vist en svensk forhindring, hvor man jo – i hvert fald ikke i nyere tid – har haft galop og trav på samme løbsdag på den eneste kombinerede bane, Jägersro.

Men herhjemme gik de to sportsgrene hånd i hånd i skøn harmoni, men sådan er det altså ikke mere.

Derfor afvikles der i dag fire galopløb fra klokken 11.00 på Jydsk Væddeløbsbane – 4. løb er programsat til start klokken 12.15 – og herefter er der pause til klokken 14.00, hvor der afvikles ni travløb.

Rene Kjær peger i et indlæg pĂĄ Derby25 pĂĄ en af sine køreture som en stor vinderchance – se hvem det er – klik her

Baneprogrammet er fælles til de to løbsdagen i én på Jydsk Væddeløbsbane og kan downloades på dette link – klik her