Just Hans med Bent Svendsen vandt som ventet fredagens 3.  løb på Jydsk Væddeløbsbane, men det blev mere spændende end et vinderodds på 1,04 indikerer.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/2025/02/Just-Hans-130224.png?resize=400%2C207&ssl=1)
En hest, der er spillet ned til odds 1,04 skal normalt set gå alene over banen!
Sådan kom det ikke til at gå i dag for Just Hans
Men nu blev løbet atypisk for en hurtigklasseløb afviklet – der blev kørt 200 meter fra start – derefter pullet op og sÃ¥ kom der først fart pÃ¥ feltet de sidste 300 meter.
En mellemtid for den første kilometer på 1.22 fortæller vist alt!
Just Hans med Bent Svendsen gled til spids efter indvendige First Blood med Rene Kjær måtte opgive at forsvare sit spor.
Så sad Just Hans i spids – E Type Cash med Flemming Jensen løb ud i galop midt i første sving – og så formede feltet sig på én række med Just Hans efterfulgt af First Blood, Smokin Joe og Ecco CN.
Overraskende var det Ecco CN med Michael Lønborg, der i opløbet kunne byde Just Hans kamp.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/2025/02/Just-Hans-Ecco-CN.png?resize=400%2C266&ssl=1)
Foto Ole HIndby
Svendsen måtte bede Just Hans om at give alt, og det gjorde Maharajah-sønnen og sejrede med en halv længde  i 1.18,7a/1800 meter foran Ecco CN i 1.18.8 – på tredjepladsen Smokin Joe med Knud Mønster, der nåede forbi First Blood med Rene Kjær.
De to placeringer til Ecco CN og Smokin Joe viser, at det godt kan betale sig at stille op, selv modstanden på forhånd ser umulig ud!
De to heste, der vel nærmest var tigget med for at der kunne blive løb, fik hhv. 10.000 og 5.000 kroner i præmie.